25-50-75.
Sådan lød den mundrette målsætning, da Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI i 2015 søsatte den storstilede 'Bevæg dig for livet'-vision.
Bag tallene gemte sig den konkrete målsætning, at 75 procent af den danske befolkning ved indgangen til 2025 skulle være idrætsaktive, og 50 procent af danskerne skulle være medlem af en idrætsforening.
Men som DR Sporten i dag kunne fortælle, er DGI og DIF langt fra at nå de ambitiøse måltal her ved indgangen til visionens sidste leveår.
Faktisk er danskerne samlet set blevet mindre idrætsaktive, selvom DGI og DIF i samarbejde med Tryg Fonden og Nordea-fonden har postet over en halv millard kroner i projektet.
Og det faktum fører nu til kritik af DIF og DGI fra flere kanter.
- Det var en smuk vision, som bare druknede i organisatoriske udfordringer, hvis man skal sige det pænt, siger Søren Riiskjær.
Han er tidligere kontorchef i Kulturministeriet, tidligere direktør i Team Danmark, forfatter til bogen 'Dansk Idrætspolitik', og så var han ansat som idrætspolitisk chef i DGI, da 'Bevæg dig for livet'-visionen blev opfundet i 2014 og søsat i 2015. Han stoppede i DGI i 2016 og har siden fulgt 'Bevæg dig for livet' på afstand.
- Der er jo sket en meget beskeden - eller slet ingen - stigning i antal medlemmer, og det er meget tvivlsomt, om det overhovedet kan henregnes til 'Bevæg dig for livet'. For de fleste stigninger er jo sket i andre idrætsgrene end dem, man har valgt som fokusidrætter.
'Bevæg dig for livet' har gennem alle årene haft en række såkaldte fokusidrætter, som har været i centrum for visionens planer og kampagner. Der har løbende været stor udskiftning i disse fokusidrætter, men helt aktuelt fokuserer visionen særligt på badminton, fitness, floorball, gang, løb, petanque, svømning, tennis samt kano, kajak og SUP.
Det er dog for det meste helt andre sportsgrene, der har rykket mest i positiv retning. For eksempel dansk padel, der er gået fra 0 til 19.866 medlemmer fra 2015 til 2022.
Var det en fejl at søsætte 'Bevæg dig for livet'?
- Ja. Det synes jeg, man må sige set i bakspejlet. Det gav langt større vanskeligheder at forene DIF og DGI end forventet, og det betød, at man måtte opbygge nogle kæmpestore organisatoriske og bureaukratiske systemer, som gjorde det vanskeligt at nå helt derud, hvor det reelt betyder noget, siger Søren Riiskjær.
'Har ikke rykket noget som helst'
Også Henrik Brandt, stifter af Idrættens Konsulenthus samt Idrætsplatformen Danmark, er enig i, at 'Bevæg dig for livet' ikke er nået i mål. Henrik Brandt har i en årrække set kritisk på 'Bevæg dig for livet'.
Han påpeger, at pengene primært er blevet brugt på at styrke organisationernes størrelse og magt frem for at "at sætte Danmark i bevægelse", som visionen ellers lyder.
- Man har i det store hele ikke flyttet noget som helst, men måske snarere taget farten af idrætsdeltagelsen og foreningsdeltagelsen. Objektivt set var væksten faktisk større i årene inden lanceringen af 'Bevæg dig for livet'. Tidligere anså man det netop som en styrke, at der var flere tilgange og rivaliserende udbydere, siger Henrik Brandt.
Han undrer sig over, at de to hovedorganisationer ikke i højere grad involverede flere aktører i arbejdet med visionen.
- Pengene er i meget høj grad gået til flere ansættelser i de centrale led af organisationerne. DIF og DGI har kørt det i en temmelig lukket klub sammen med politikerne, så de har haft svagere muligheder for at lave nogle gode partnerskaber, fordi man har forsømt at spille andre aktører bedre og beholdt midlerne for sig selv.
- Man har faktisk svækket vejen hen mod målet, siger han.
Fonde ærgrer sig
Hos de to fonde, Nordea-fonden og Tryg Fonden, der tilsammen har bidraget med i alt 202 millioner kroner til visionen, ærgrer man sig over, at de konkrete mål ikke er indfriet i visionen.
- De endelige tal kan vi først se i 2025, når Bevæg dig for livet afsluttes. Men vi kan jo godt allerede nu se, at de opsatte måltal ikke bliver nået, og det er da ærgerligt - primært for folkesundheden, siger Tryg Fondens projektchef på området, Ida Hagemann.
Alligevel er man hos fonden langt fra kede af at have samarbejdet med og støttet DGI og DIF.
- I store nyskabende projekter og partnerskaber med høje mål og ambitioner vil der samtidig ofte være ting, der ikke lykkes fuldt ud og mål, der ikke nås. Sådan er det også med 'Bevæg dig for livet'. Som fond ser vi det faktisk som vores opgave at være med til at have modet til udvikling og afprøvning af nye indsatser.
Hos Nordea-fonden ønsker man ikke at forholde sig til de konkrete resultater, men mener i stedet, at "DGI og DIF må stå på mål for visionen og resultaterne".
Sådan lyder det i et mailsvar fra fonden:
- Vi anerkender DGI og DIF for deres ambitiøse målsætninger og kloge virkemidler i projektet, men der ligger stor læring i, at det har været utilstrækkeligt for at løse den enorme udfordring med inaktivitet i befolkningen.
Stolthed trods kritik
Hos DIF og DGI glæder man sig over fondenes store støtte gennem alle visionens leveår. Og man ser faktisk netop det som lidt af et adelsmærke. Et bevis på, at arbejdet med visionen er gået godt. Og for DGI et bevis på, at der ikke er grund til at være skuffet over, at målsætningen ikke er indfriet.
- Det er ikke en skuffelse i sig selv. Selvfølgelig ville det være fedt, hvis det var piece of cake at få en masse gjort aktive og indfri nogle meget ambitiøse og visionære målsætninger. Det ville da være lækkert. Men sådan er verden jo ikke, siger Charlotte Bach Thomassen, der har været formand i DGI siden 2018.
- 'Bevæg dig for livet' er en vision og en måde at samarbejde på, som er langt bredere end de konkrete måltal. Og jeg kunne have frygtet, hvordan det havde set ud, hvis ikke vi havde haft visionen.
Hos Danmarks Idrætsforbund er det også mest stolthed, der fylder, siger Thomas Bach, der er næstformand.
- Vi er på mange punkter rigtig godt tilfredse med de indsatser, vi har haft. Og det, vi har nået. Vi har fået flere medlemmer i idrætsforeningerne, og vi har fået skabt en generelt større opmærksomhed på idræt og fysisk aktivitet. Så er vi også ret stolte af, at vi har været med til at formulere en ambition og en vision for dansk idræt, som rækker sådan lidt længere end det, man ellers har set.
Han vil dog også gerne medgive, at resultaterne i forhold til de helt konkrete måltal ikke er tilfredsstillende.
- Vi ville jo gerne have været nået ud til endnu flere danskere. Det er ingen hemmelighed. Vi synes også, det var en stor vision, vi formulerede. Vi vidste godt, vi skulle stå på tæer for at nå den. Men det er klart, at ser vi på de meget håndfaste målsætninger, som vi satte os, så ville vi da gerne være nået længere, siger Thomas Bach.
Både DIF og DGI påpeger, at der i løbet af visionens levetid er kommet 135.000 flere voksne danskere ind i idrætsforeningerne. Begge fremhæver også billedet i de 25 såkaldte visionskommuner, som 'Bevæg dig for livet' har arbejdet særligt tæt sammen med, hvor resultaterne ser noget bedre ud end på landsplan.
Og så bliver det yderst populære Royal Run, der arrangeres under 'Bevæg dig for livet', nævnt som en af visionens helt store succeser.
Danmarks Idrætsforbund og DGI oplyser desuden allerede nu, at man er så tilfredse med visionen, at den også kommer til at leve videre i en eller anden form efter 2025.
Der er dog ikke præsenteret noget konkret endnu, ligesom fondene ej heller har givet tilsagn om yderligere støtte.