De olympiske lege har præget langt størstedelen af tyske Thomas Bachs liv.
I 1976 vandt den nu 70-årige tysker olympisk guld i holdfægtning, men det er først og fremmest som sportspolitiker, at han for alvor har skrevet sig ind i de olympiske historiebøger.
Siden 2013 har Thomas Bach været præsident for den moderne OL-bevægelse, Den Internationale Olympiske Komité (IOC). Men til marts næste år takker tyskeren af i forbindelse med det kommende præsidentvalg.
Bag ham efterlader han et markant eftermæle, fortæller DR Sportens kommentator Henrik Liniger.
- Thomas Bach overtog IOC på et tidspunkt, hvor der var behov for fornyelse. Der har været en stor balance i hans ageren mellem traditon og fornyelse. Hans overordnede mål har været, at IOC har fulgt med tiden, uden man kaster vrag på de gamle traditioner.
- Han har fået gjort det mere realistisk for lande at ansøge om OL-værtskabet i forhold til økonomi og bæredygtighed. Han har også været en fornyer - blandt andet ved at få nye sportsgrene ind til OL. Han har accepteret, at verden forandrer sig.
Rusland som evig hovedpine for IOC
Den store vison for IOC er at bygge en bedre verden gennem sporten.
En vison, der altid vil være ensbetydende med olympisk stormvejr, siger Henrik Liniger.
Det gælder også for den periode, hvor Thomas Bach har siddet som IOC-præsident.
- Når man siger Thomas Bachs regeringsperiode, så siger man også Rusland. Rusland har igennem samtlige 12 år været hans største hovedpine. Han arvede fra sin forgænger et russisk værtskab til vinter-OL i 2014, siger Henrik Liniger.
Men på trods af dopingskandalen, så fik russiske atleter lov til at deltage ved OL i Rio i 2016.
- Noget af det, han har fået mest kritik for, er, at han ikke entydigt har taget afstand til Rusland. Det har han ikke, tror jeg, af hensyn til at IOC's mål om at være venner med alle.
Det skabte - særligt fra Vesten - kritik mod den siddende præsident. Det eskalerede i forbindelse med, at Rusland fik lov til at deltage i OL i 2016, trods dopingskandalen to år forinden.
Netop det står tilbage som det mest kontroversielle fra hans tid som præsident, siger Henrik Liniger.
- Som om det ikke var nok, så kom krigen i Ukraine oveni. Her kom der også kritik af, at han ikke fuldstændig har udelukket de russiske atleter fra OL. Der har også været russiske atleter til stede her i Paris, som har deltaget som neutrale atleter, siger han.
Corona fylder også i eftermælet
Ud over Rusland, som den evige hovedpine for Thomas Bach, så er der særligt én ting, han også vil blive husket for: udskydelsen af et OL.
Det skete i forbindelse med OL i Tokyo, som skulle have været afholdt i 2020. Men sådan blev det som bekendt ikke, da udbruddet af coronavirus kom i vejen.
- Det mest urokkelige, der findes i sportsverden, er, at OL finder sted hvert fjerde år. Selv det rørte corona ved. Det var ikke en sag, som Thomas Bach kunne gøre for, men det var en sag, han måtte forholde sig til.
Arvtager skal findes
Selvom præsidentperioden for Thomas Bach har budt på kritik fra omverdenen, så har hans embede aldrig været til diskussion.
- Der har ikke været angreb på hans magt i IOC. Han har haft virkelig godt styr på sit bagland. På den måde har det været en meget rolig periode.
Det har endda været til diskussion, hvorvidt der skulle ændres på de gældende IOC-regler, således at Thomas Bach kunne fortsætte som præsident.
Men hans afgang betyder, at der nu skal findes en ny præsident. Og selvom der ikke offenligt har været en valgkamp i gang endnu, så er Henrik Liniger sikker på, at det har foregået i kulisserne.
- Den eneste, der har været nævnt, som jeg har set, er Sebastian Coe, der er formand for Det Internationale Atletikforbund. Han har alle forudsætningerne. Men hans problem er, at han er samme generation som Thomas Bach, så det er ikke en ny og ung fornyelse.
Men spørger man Henrik Liniger, så er et overbevisende cv ikke det eneste, som IOC vil spejde efter, når arvtageren for Thomas Bach skal findes.
- Jeg tror også, at man kommer til at kigge på geografien. Der er måske andre verdensdele, der i dag står stærkere i sporten. IOC-præsidenter har gennem tiden været europæere og amerikanere.
Valget bliver afholdt i den græske by Olympia til marts næste år. Den nye præsident har første arbejdsdag i juni 2025.