VIDEO Dansk trialet distanceret af britiske brødre

Efter en stærk cykeltur røg danske Andreas Schilling lidt tilbage og sluttede som nummer 28. De britiske brødre Alistair og Jonathan Brownlee tager guld og sølv.

Den danske triatlet Andreas Schilling blev nummer 28 i triatlonkonkurrencen ved OL i Rio.

Efter en svømning, hvor han lå et stykke tilbage i feltet, kørte Schilling fremragende på cykelturen og nåede godt frem i feltet.

Desværre kunne han ikke følge den gode præstation op på det afsluttende løb, hvor han gled ned som nummer 28.

Vinder blev briten Alistair Brownlee, som vandt i tiden 1 time, 45 minutter og 1 sekund. Hans bror Jonathan Brownlee blev nummer to.

Andreas Schilling var 3.55 minutter efter den britiske vinder.

/ritzau/