Usain Bolt lukkede på fornem maner ned for sin olympiske karriere, da han i nat vandt medalje nummer ni.
På mændenes 4 x 100 meter stafet genvandt han sammen med sine jamaicanske holdkammerater OL-guldet.
Det 29-årige sprintfænomen løb den sidste tur og fik dermed lov til at sikre Jamaica guldet i tiden 37.27 sekunder foran Japan og Canada, der fik bronze efter diskvalifikationen af USA.
Usain Bolt har deltaget i tre OL og har stillet op i 100 meter, 200 meter og 4 x 100 meter hver gang og vundet guld i dem alle.
En historik der bringer ham op på siden af den amerikanske sprinter og længdespringer Carl Lewis og den finske langdistanceløber Paavo Nurmi, der som de eneste andre atletikudøvere har vundet ni guldmedaljer.
Jamaicaneren har indtil videre meddelt, at han fortsætter karrieren til og med næste års VM i London.
Her er et overblik over Usain Bolts største triumfer.
Resultater ved OL
Rio de Janeiro i 2016
Guldvinder i distancen 100-meter, 200-meter og 4 x 100-meter
London i 2012
Guldvinder i distancen 100-meter, 200-meter og 4 x 100-meter
Beijing i 2008
Guldvinder i distancen 100-meter, 200-meter og 4 x 100-meter
Resultater ved VM
2015
Guld i 100-meter, 200-meter, 4 x 100-meter
2013
Guld i 100-meter, 200-meter, 4 x 100-meter
2011
Guld i 200-meter, 4 x 100-meter
2009
Guld i 100-meter, 200-meter, 4 x 100-meter
2007
Sølv i 200-meter, 4 x 100-meter
Verdensrekorder
100-meter
9,58 sekunder (16. august, 2009)
200-meter
19,19 sekunder. (20. august, 2009)
4 x 100 meter
36,84 sekunder. (11. august, 2012)
Olympiske rekorder
100-meter
9,63 sekunder (5. august, 2012)
200-meter
19,30 sekunder (20. august, 2008)
4 x 100-meter
36,84 sekunder (11. august, 2012)
/ritzau/