Hvor hurtigt kan et menneske egentlig løbe 100 meter?
9,58 sekunder - Usain Bolts verdensrekord - vil være det hurtige svar. Men kan vi komme længere ned? Måske endda under ni sekunder?
Spørgsmålet blev diskuteret i Deadline i går, inden 29-årige Usain Bolt sprintede sig til OL-guld i Rio.
- For at komme under ni sekunder og altså løbe med en gennemsnitshastighed på 40 km i timen kræver det formentlig, at Usain Bolt bliver meget forelsket i en kvindelig sprinter, siger Hans Søndergaard, der er idrætsforsker ved Center for Muskelforskning på Rigshospitalet.
Et oplagt match kunne være med den jamaicanske OL-guldvinder Elaine Thompson. I så fald ville sprinternes afkom på grund af de gode gener have en rigtig god mulighed for at slå farmands verdensrekord. Hvis sønnike så også finder en kvindelig sprinter og får et barn med hende, så kan verdensrekorden muligvis komme under ni sekunder.
- Så kan man ikke udelukke, at man kommer derned, men der er ikke nogen mennesker, der fysiologisk kommer derned nu, siger Hans Søndergaard.
Generne bestemmer fart
Forskerens tankespind tager udgangspunkt i, at generne betyder rigtig meget i atletikkens løbediscipliner. Især på 100 meter og maraton, mener Hans Søndergaard.
- Der er måske 20-25 procent, der kan påvirkes med træning. Resten er genetisk, siger forskeren.
Men der skal også tages andre faktorer med i ligningen, der kan føre til hurtigere tider på løbebanerne, understreger Hans Bonde, der er professor i idrætshistorie ved Københavns Universitet.
- Det er rigtigt, at vi har den fysiologi, som vi nu har, men så er der jo alle de der medikamenter, og spørgsmålet er, om det ikke er en mere medicinsk konkurrence, vi ser i øjeblikket. Altså om det ikke er de bedste læger, der vinder, spørger Hans Bonde.
Og der står de rigeste lande bedst, mener professoren, da de har råd til at få de bedste massører, biomekanikere og andre specialister til at optimere alt omkring atleterne.
Derudover er der lige det med træningen, understreger den tidligere danske topløber Rikke Rønholt.
- Selv uden doping bliver vi hele tiden klogere på, hvordan vi optimerer den menneskelige fysik og laver træningsprogrammer til den individuelle atlet, siger Rikke Rønholt og fortsætter:
- Jeg tror stadig, at vi har masser af forbedringer i vente bare ved, at vi bliver klogere på sådan noget som restitution, så man blandt andet ved, præcist hvornår man skal stoppe for ikke at blive skadet.
Et halvt sekund på 50 år
I løbet af de seneste godt 50 år er der skåret næsten et halvt sekund af verdensrekorden på 100 meter for mænd. I 1964 løb amerikanske Bob Hayes sprinterdistancen på 10,06 sekunder i Tokyo, og fire år senere blev Jim Hines - også amerikaner - registreret for den første verdensrekord under 10 sekunder, nemlig 9,95 sekunder. Den rekord stod i 15 år, inden Calvin Smith løb 9,93.
Derefter har rekorden været hos blandt andre Carl Lewis, Leroy Burrell, Donovan Bailey samt Asafa Powell. Og siden 2009 Usain Bolt.
Om 30 år er rekorden måske hos en jamaicaner med efternavnene Bolt Thompson.