En drøm, der gik i opfyldelse, endte som et regulært mareridt.
Forventningerne til Cathrine Rosengren var tårnhøje, da hun debuterede ved de Paralympiske Lege i Tokyo for tre år siden.
Den dengang 22-årige badmintonspiller drog til Tokyo med to EM-guldmedaljer og to VM-bronzemedaljer i bagagen, så optimismen på Rosengrens vegne var berettiget.
Men det, der skulle have været et højdepunkt i Rosengrens karriere, endte i en nedtur af de større. Et tidligt exit efterfulgt af et ar på sjælen var, hvad turen til Tokyo indbragte. Og efter fulgte en lang periode med bearbejdelse af den hårde oplevelse.
- Det var en lang proces, hvor jeg havde meget og tæt kontakt med min sportspsykolog, og det har betydet virkelig meget for mig, siger Rosengren.
- Det er hårdt at træne sig op til et PL, og da det ikke lykkedes at indfri forventningerne, havde jeg ikke lyst til at spille bagefter, så jeg skulle virkelig genfinde glæden.
Efter en hård og sej kamp er det lykkedes for den i dag 25-årige Cathrine Rosengren, der går ind til det kommende PL i Paris med et helt andet udgangspunkt.
- Jeg føler, jeg er et helt andet sted, end jeg var i Tokyo. Mentalt står jeg meget stærkere, og jeg har fundet en helt anden glæde, fordi jeg nu ved, at der er andet i livet end badminton.
- Det er ikke så meget alt eller intet længere. Jeg har altid været så bange for at tabe, og så ender man med at tabe. Men jeg har fundet ud af, jeg er meget mere end Cathrine, der spiller badminton, og så er nederlag ikke verdens undergang.
Overvældende oplevelse
Cathrine Rosengren har en medfødt nerveskade i venstre arm, der gør, at hun ikke kan strække den eller løfte den over hovedet.
I ungdomsårene spillede hun med de 'raske' spillere, og det var først som 17-årig, hun begyndte at spille para-badminton.
Rosengren fik allerede tilbuddet om at spille para-badminton som 13-årig, men dengang så hun ikke sig selv som handicappet.
- Min familie og jeg har altid omtalt min venstre arm som ’den dårlige arm’, men ikke i den forstand at jeg ikke kan noget.
- Så det var en lang proces for mig at skulle acceptere, at jeg havde et handicap, men jeg er vokset med det og står ved, at jeg har et handicap, og jeg synes også, at parasporten er vokset så meget, at det er mere accepteret at have et handicap.
Men ved PL i Tokyo fik hun alligevel et tilbageslag i processen omkring at acceptere sit handicap.
Her var Rosengren for første gang samlet med atleter fra hele verden med brede spektrum af funktionsnedsættelser, og det var en overvældende oplevelse for den danske badmintonspiller.
- Det, der påvirkede mig mere, end jeg havde forventet, var, at der er så mange forskellige atleter samlet ét sted. Man ser så mange forskellige former for funktionsnedsættelse, som jeg ikke var forberedt på. Det kom som et chok med alle de ting, man skulle tage stilling til.
- Når vi var i spisesalen, sad der måske en overfor mig, der spiste med fødderne, og når man ikke har set det før, var det lidt voldsomt.
- Der er ingen dårlige tanker om det, men det var noget, jeg ikke var forberedt på, siger hun.
Til PL i Paris står hun derfor stærkere, end hun nogensinde har gjort, og VM-bronzevinderen fra 2024 er klar til igen at forsøge at realisere drømmen om en PL-medalje.
- Jeg håndterer tingene bedre nu, og min form er bedre, end den var sidst. Jeg er bedre forberedt, så jeg glæder mig bare til at komme i gang.