Bronzemedaljen var netop hængt om halsen, på den dengang 14-årige badmintonspiller Cathrine Rosengren. Hun havde netop vundet bronze ved Danmarksmesterskaberne, da hendes mor blev spurgt, om hun kunne tænke sig at konkurrere som paraatlet.
- Det var en mærkelig oplevelse, da jeg ikke så mig selv som handicappet. Jeg havde egentlig altid blot kaldt min arm ’en dårlig arm’ og aldrig set den som et handicap, siger Cathrine Rosengren.
Det var en medfødt nerveskade i Cathrine Rosengrens venstre arm, der var grunden til, at hun blev kontaktet af dansk parabadminton i 2013. Nerveskaden gør at Cathrine Rosengren ikke kan strække sin venstre arm eller løfte den over hovedet.
Nerveskaden i den venstre arm er blevet en del af Cathrine Rosengren, der ikke føler sig hæmmet af armen, men blot har fundet sin egen måde at gøre tingene på.
- Jeg har kun bemærket at armen hæmmer mig, fordi nogen har gjort mig opmærksom på det. Men jeg har aldrig følt mig hæmmet af min arm, og jeg har altid følt, at jeg har kæmpet på lige fod med de andre badmintonspillere.
Da Cathrine Rosengren første gang fik tilbuddet om at blive paraatlet, afslog hun tilbuddet og valgte dengang at forsætte med at spille elitebadminton med de raske atleter, som hun altid havde gjort.
Hun startede sine ungdomsår med at spille badminton i Taastrup, men fik overtalt hendes forældre til at flytte til Solrød, hvor hendes drømmegymnasie og Solrød Strands elitebadmintonklub lå. Og herfra tog det fart.
Drømmen om PL opstår
I ungdomsårene lå Cathrine Rosengren i top-10 i Danmark. Hun gjorde sig bemærket i badmintonverdenen, hvorfor, hun igen i 2016 blev kontaktet af parasportsverdenen. Denne gang var det hendes nuværende landstræner, Nicolaj Knudsen, der kontaktede Cathrine Rosengrens mor.
Landstræneren fortalte at parabadminton var kommet på det paralympiske program, og at Cathrine Rosengren havde gode chancer for at vinde medaljer.
- Det er jo en kæmpe oplevelse lige meget om det hedder OL eller PL. Og da jeg også blev spået til at have medaljechancer, blev motivationen endnu større.
Cathrine Rosengren valgte denne gang at give parabadminton en chance, men det var stadig ikke uden bekymringer.
- Jeg synes det var svært, da jeg ikke så mig selv som handicappet. Og selvom jeg er paraatlet i dag, identificerer jeg mig stadig ikke med ordet handicappet.
- Men på det her tidspunkt havde jeg en bedre ide om, hvad jeg gik ind til, og det var derfor også nemmere at tage valget om at blive paraatlet. Det var dog stadig et meget svært valg, da jeg ikke ville have at folk pludselig skulle se mig som handicappet, siger Cathrine Rosengren.
Starten på livet som paraatlet
Cathrine Rosengren gav parabadminton en chance. Og det var ikke en dårlig idé.
EM i 2016 blev den første turnering som paraatlet, og et vendepunkt for hendes nye karriere.
- Det tændte virkelig ilden i mig at få den medalje om halsen. Og jeg er ikke sikker på, at jeg ville have stået her i dag, hvis ikke, jeg havde vundet medaljer til EM i 2016.
Før parabadminton kom ind i billedet, følte Cathrine Rosengren, at hun havde nok i at spille badminton med raske. Men guldmedaljen gav blod på tanden og lysten til at prøve mere. Det var også succesen til EM i 2016, der fik hende til at træne benhårdt op til de paralympiske lege i Tokyo, hvor hun sigter efter medaljer.
- Selvfølgelig lægger jeg ikke skjul på, at jeg gerne så mig selv komme hjem med en guldmedalje. Men jeg bliver nødt til at acceptere, at det vigtigste er, at jeg spiller godt og er tilfreds med mit spil. Jeg håber i hvert fald på at stå i en finale.
Cathrine Rosengren fik en skidt start på de paralympiske lege, da hun torsdag tabte sin PL-debut mod japanske Akiko Sugino med 21-15, 13-21, 15-21.
Rosengren skal i aktion igen fredag klokken 7.40, hvor en sejr er påkrævet, hvis hun skal videre. Kampen kan ses på DR2.