Han er den mest vindende atlet ved vinter-OL i historien. Og han har vundet imponerende 44 VM-medaljer inden mesterskaberne i Hochfilzen i Østrig.
Lørdag spænder den levende norske legende Ole Einar Bjørndalen skiene på for første gang ved årets VM og løber dermed ud på jagt efter endnu en medalje til samlingen, når han stiller op på mændenes 10 kilometer sprint.
Vi giver dig her muligheden for at dyste mod vennerne eller imponere familien med din viden om det 43-årige norske skiskydnings-ikon.
Du kan følge Ole Einar Bjørndalen og de øvrige skiskytter kæmpe om VM-guldet på sprintdistancen fra kl. 14.40 på DR1.