Fire oceaner, seks kontinenter og mere end 83.000 kilometer på verdenshavene.
Det er byggestenene i årets udgave af Volvo Ocean Race. Verdens længste og hårdeste sejllads, som i år blandt andet har budt på en dansk etapesejr.
28-årige Nicolai Sehested er bådkaptajn på den hollandske båd AkzoNobel. Og han både elsker og hader løbets brutale karakter:
- Det er det hårdeste, du kan sejle, men det er også derfor folk vil deltage. Det er et unikt ræs at være med i.
- Det er et had-kærligheds-forhold jeg har til ræset, og det tror jeg de fleste deltagere har. Ni ud af ti dage på havet kan du hade det, men så kommer den der tiende dag, hvor du glemmer al det negative. Det bliver sjovt, solen skinner og delfinen hopper i vandet. Så elsker du det.
Volvo Ocean Race stævnede ud fra Alicante i Spanien i oktober 2017 og slutter først ved udgangen af juni, når feltet sejler ind i havnen i hollandske Haag.
Ti etaper skal gennemføres, og Nicolai Sehested og resten af holdet vandt den sjette af slagsen, som sluttede i Auckland, New Zealand.
Men selvom etapesejren og den aktuelle fjerdeplads i den samlede stilling luner, ved Nicolai Sehested, at løbet lynhurtigt kan ændre sig.
- Det her løb smider dig gennem hele følelsesregistret, og på et eller andet tidspunkt knækker du også. Man presser sig til sine grænser, og nogle gange presser du dig også over. Så skal man lige sunde sig i 5-10 minutter – lige få tørt tøj på – og så er man klar igen.
Selvom han er stolt over at repræsentere Danmark som kaptajn i det legendariske ræs, er Nicolai Sehested mere optaget af det samlede holds præstation.
På etaperne, som typisk varer godt 20 dage, består besætningen af otte-ni medlemmer, mens et 30-mands stort hold står klar til at hive båden i land og gøre den i stand mellem konkurrencerne.
- På en håndbold- eller fodboldbane er det en holdpræstation, hvis det skal blive et godt resultat. Her er det en holdpræstation også at sørge for at få alle sikkert i land. Vi har et stærkt sammenhold. Man stiller sig op for hinanden i det værste vejr, man kan forestille sig.
Et løfte til forældrene
Nicolai Sehested er opvokset på en gård tæt ved Kolding, og sejlerkarrieren tog derfor sin begyndelse i den lokale sejlklub.
- Som lille optimistjolle-sejler sad jeg altid og så Volvo Ocean Race, og mine forældre var rimelig fokuserede på, at jeg aldrig skulle være med i det her ræs. Så de lavede faktisk en aftale med mig om, at jeg fik en ny optimistjolle forud for DM, hvis jeg lovede aldrig at sejle Volvo Ocean Race. Det her er så mit andet løb, så det løfte brød jeg, og det kan godt være, at jeg snart skal give en optimistjolle tilbage. Indtil videre har de ikke bedt om den.
Nicolai Sehested har været nærmest samtlige sejlsportsdiscipliner igennem, inden landmandssønnen med det medfødte håndelag fik chancen på sejlsportens marathondistance med alle de strabadser, det medfører.
- På et normalt døgn på vandet sover du cirka tre timer, du hviler og spiser en time. De sidste 18-20 timer er du enten på dæk, hvor du arbejder og får båden til at sejle så hurtigt, du kan, eller også er du nedenunder. I mit tilfælde reparerer jeg og udvikler ting, som ikke helt kører, som de skal.
Til hverdag bor Nicolai Sehested sammen med sin kæreste i København, hvor han også har læst en bachelor i erhvervsøkonomi. Umiddelbart en stor kontrast til livet som søfarer på de store verdenshave.
- Under ræset stiller de fleste sejlere sig spørgsmålet: Hvorfor gør jeg det? Man sejler ud, der går ikke mere end en time, og så er man totalt gennemblødt, og man er kold og træt, fordi man har kæmpet for at komme først ud af det område, vi ligger i. Man tænker: Der er 20 dage, før vi overhovedet nærmer os mål. Hvorfor gør man det så? Hver eneste gang man krydser mållinjen forsvinder tvivlen – også selvom det har været et dårligt resultat. Det er et drug, man bliver afhængig af spændingen og samarbejdet med holdet.
"Jeg ved ikke, om jeg er et forbillede"
Den 22. juni kommer Nicolai Sehested og resten af feltet forbi Aarhus Havn under den sidste etape af Volvo Ocean Race.
Det er første gang nogensinde, at ruten inkluderer Danmark, men selvom mange unge sejlere utvivlsomt vil stå på kajen i Aarhus og heppe på Nicolai Sehested, er han ikke sikker på, at hans bedrifter er så beundringsværdige.
- Jeg ved ikke, om jeg er et forbillede, for jeg er stadig bare en ung knægt. Men jeg vil ønske, at de unge optimistjollesejlere tænker, at det kan lade sig gøre.
- Jeg troede som barn, at der ville være meget langt for en dansker i en optimistjolle som mig. Jeg har været heldig og været det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, men det har også krævet hårdt arbejde. Og sådan er det med alt her i livet, hvis du vil have succes.
På sin egen stille facon håber Nicolai Sehested, at han også i de kommende år får chancen i det barske løb, og han har et godt råd til yngre sejlere, som vil gøre ham kunsten efter - forbillede eller ej:
- Det kan godt være, at de ikke skal love deres forældre, at de aldrig sejler ræset i bytte for en optimistjolle. Lige pludselig kan det være, at de har muligheden for at stå her.