Dansker padler VM-bronze hjem

Kathrine Zinck-Leth Espensen vinder bronze ved VM i Stand Up Paddle og Paddleboard på 20 kilometer-distancen.

Kathrine Zinck-Leth Espensen vinder VM-bronze på sit surfbræt. (Foto: © Ben Reed Photo, benreedphoto@gmail.com 252-722-1940 www.benreedphoto.com)

Normalt holder surfsporten i Danmark til i Klitmøller – også kaldet Cold Hawaii – men i denne weekend går det løs i hovedstaden under navnet Copencold Hawaii. På hjemmebane er det også blevet til dansk succes.

27-årige Kathrine Zinck-Leth Espensen har aldrig tidligere deltaget ved et VM før, og hun har heller ikke før prøvet at padle 20 kilometer. Det er hun til gengæld god til, viser det sig. Lørdag vandt hun nemlig VM-bronze i København.

- Det var en sindssyg oplevelse. Det er verdensmesterskaberne og så på hjemmebane. Jeg er så rørt over, at jeg kunne gøre det foran alle dem, jeg kender, siger den 27-årige padler i en pressemeddelelse.

VM fortsætter med mændenes langdistance-løb klokken 13.30. Søndag kan blive endnu en dag medaljedag, når Casper Steinfath skal forsvare sin guldmedalje fra sidste års testløb på 200 meter sprint.