Dansk skikomet vil være blandt de 20 bedste til OL

Christoffer Faarup har målsætningen klar til Vinter-OL næste år.

Christoffer Faarup er 24 år. (Foto: © FAbrice Coffrini, Scanpix)

Christoffer Faarup har imponeret ved VM, hvor danskeren mandag hentede en 26. plads superkombinationskonkurrencen.

Samtidig leverede han i weekenden det bedste danske, VM-resultat ved styrtløb nogensinde, da han blev nummer 30.

Men til Vinter-OL næste år i Pyeongchang i Sydkorea vil danskeren have endnu mere fart under skiene.

- Sådan som jeg har kørt til VM, og sådan som min udvikling har været i denne sæson, så har jeg en helt klar målsætning om at køre mig i top 20, siger Faarup.

Indtil videre vil han dog i første omgang nyde de gode resultater, som han tager med hjem fra VM i Schweiz.

- Den bedste oplevelse var at komme i mål i dag, hvor der stod, at jeg kun var 1,7 sekunder efter den førende. Det var over al forventning at ligge så tæt på nogle af verdens bedste, så det var rigtig stort.

Næste opgave for Christoffer Faarup bliver i Italien, hvor der i næste uge køres afslutning på Europa Cup.

Forinden kan dog vente endnu en opgave ved VM, hvis han beslutter at stille op i storslalom.