Den danske triatlet Michelle Vesterby havde sat sig et klart mål inden lørdagens ironman i Østrig; hun ville slå den danske rekord.
Men efter de 3,8 kilometers svømning, 180 kilometers cykling, og 42 kilometers løb måtte den danske jernkvinde sande, at det ikke blev i dag, at hun blev dansk rekordindehaver.
For mens hun lagde fantastisk ud og var første kvinde efter svømning og løb, så tabte hun føringen efter at have brugt mange kræfter på at holde sig i front i løbets første to discipliner. Hun endte med at komme i mål mere end 20 minutter efter den danske rekord med en tid på 9 timer 16 sekunder og 44 hundrededele.
- Første del af dagen forløb fuldstændig efter planen. Jeg havde overskud både under svømningen og på cykelruten. Jeg lå alene hele dagen og modvind gjorde, at jeg brugte en masse kræfter, som jeg kom til at mangle under løbet, siger Vesterby.
Belv nummer tre
- Den danske rekord var indenfor rækkevide, så det var oplagt at gå efter den. Det lykkedes desværre ikke idag og det er selvfølgelig en skuffelse. Men sådan er sport. Jeg gjorde mit bedste og idag var det ikke nok.
Selvom det ikke blev til en ny dansk rekord, kan Vesterby alligevel bryste sig af, at dagens præstation bragte hende på podiet i Østrig, hvor hun blev nummer tre.
Næste store opgave i Vesterbys kalender er ironman på Hawaii til oktober. Et løb, hvor hun tidligere er blevet nummer fire og nummer seks.