Nordstrand: Fuldstændig vanvittigt

Morten Nordstrand scorede i dag en sand perle, da AGF fik point med hjem fra Telia Parken

Han har gjort det før, og i dag gjorde han det igen. Morten Nordstrand scorede hertil aften et mål, der højst sandsynlig kommer til at kandidere som et af denne sæsons flotteste mål, da han på umanerlig smuk facon saksede det ene point hjem til Aarhusianerne.

- Jeg ser det ikke rigtig selv, men jeg hører jo fansenes reaktion, og det var jo fuldstændig vanvittigt og en fed følelse at løbe ned og fejre det med dem, fortæller matchvinder Morten Nordstrand.

Kampen mellem FCK og AGF så ellers ud til at tippe til københavnernes fordel, men sådan ville Morten Nordstrand dette ikke.

89 minutter inde i anden halvleg modtager Kim Aabech bolden, og på kanten af feltet i højre side af banen lægger han bolden ind til Morten Nordstrand, der uden den store tøven vender ryggen til målet og sakser bolden over i modsatte målhjørne, mens en måbende Stephan Andersen blot kunne se til.

Ikke første gang

Det er ikke mange superligaspillere, der kommer til at score på saksespark i deres karriere - og da slet ikke mod FCK. Men det virker Morten Nordstrand til at være ligeglad med. Han scorede nemlig fra præcis to år siden et lignende mål, da han med FC Nordsjælland - også her - spillede 2-2. Denne gang på Farum Park.

- Det første, jeg laver, er jo umiddelbart lidt sværere, for der kommer jeg løbende i fuld fart og skal vende mig rundt.

- Men jeg er selvfølgelig superglad for begge mål, men hvis jeg skal vælge mellem dem, er det nok det første, der betyder mest for mig, siger han.

Det er altid specielt for en fodboldspiller, hvis han scorer et saksesparksmål, men for Morten Nordstrand er det ekstra specielt at scorer mod sine tidligere holdkammerater. Han har nemlig ikke scoret i Superligaen de seneste to år.

- Det betyder jo selvfølgelig enormt meget. Jeg havde en periode i Nordsjælland, hvor jeg ikke spillede så meget, og så kan man sige, at jeg har haft en periode i AGF, hvor jeg ikke har fået lavet de mål, jeg gerne ville, så det er selvfølgelig fedt at kunne bidrage med point i Parken, fortæller Morten Nordstrand.

Med dagens resultat ligger FCK og AGF á point på en tredje plads kun med målscoren til forskel.