Alle har en plan, indtil de bliver slået i hovedet.
Et klassisk udtryk i kampsportens verden, som Mark O. Madsen også har været i den modtagende ende af.
Onsdag morgen annoncerede han efter sammenlagt 25 år som bryder og MMA-kæmper, at han indstiller karrieren.
- Hvis du har svaret på, hvad man egentlig gør, når man sætter punktum efter 25 år i eliteidræt, så må du gerne ringe.
39-årige Mark O. Madsen, 'The Olympian', som han kaldes i sit nu tidligere erhverv, flygter ikke fra det faktum, at hverdagen fremover tager en drejning.
Selv tog han denne morgen et isbad og fik noget behandling, som han ville have gjort, hvis der lå en kamp i kalenderen og rumsterede. Det gør der bare ikke, og derfor kommer der til at gå noget tid, før vanerne ændrer sig, hvis det overhovedet bliver tilfældet.
- Jeg kommer nok altid til at være 'The Olympian'. Det er måske en arbejdsskade, men jeg har det godt i det.
Siden han var seks år gammel, og morfar hev ham med i den lokale brydeklub, har han væltet rundt på måtter, kæmpet i bure og rejst jorden rundt med kroppen som værktøj.
Nu er han sportsligt mæt af dage.
Men planen? Den ligger der ikke endnu, og det er det, som den drevne falstring kan mærke skaber en smule rastløshed allerede få timer efter, at beslutningen om at stoppe karrieren endegyldigt blev truffet.
- Jeg har aldrig været tilhænger af at have en plan B. Jeg har været professionel eliteidrætsmand, og det har været A, B og C. Man skal være i det 100 procent, og hvis man lader en dør stå på klem, når det bliver rigtig hårdt, og det bliver det i eliteidræt, så vil der altid være en udvej, så det har jeg aldrig arbejdet med.
- Nu står jeg et sted, hvor jeg sætter punktum, og så ligger der et blank stykke papir, som skal bruges til resten af historien.
Royal medaljeceremoni står klarest
Nu, hvor historien om et liv i brydning og kampsport skal journaliseres, er det alligevel ikke så få højdepunkter, han kan traktere med.
Siden han i 1999 for første gang deltog ved VM i brydning, har han blandt andet stået i en fyldt KB-hal. Et sted, der engang kun var forbeholdt boksere.
Han har kæmpet i et fyldt Royal Arena i sin debutkamp i UFC, og 'bøffet' sin modstander på få sekunder.
Han har kæmpet i T-Mobile Arena i Las Vegas og Madison Square Garden i New York. Sportens hellige haller.
Men når man trækker det hele fra, skræller opmærksomheden, der følger med ved at være UFC-fighter og olympianer væk, så er der to ting, som står tilbage.
For en gammel garder var medaljeoverrækkelsen ved OL i Rio noget specielt.
- Det er et liv fyldt med fantastiske øjeblikke, som jeg har knoklet benhårdt for at få lov til at opnå, men sportsligt er OL-medaljen i 2016, kombineret med overrækkelsen af Kong Frederik, det største. Det var et magisk øjeblik, efter at have stået i over otte måneder og gjort tjeneste.
Og så er der den anden del, som handler om familien og de kampe, der har foregået uden for buret.
Maria, hans kone, der kæmper med sklerose, men alligevel flytter med til USA for at holde familien samlet.
Hans kæbe, der nu er udstyret med titanum efter et veltilrettelagt knæ, og man kunne blive ved.
Når karriereplanerne ikke længere kan spoleres af farerne ved hænder, albuer og knæ, bliver den næste plan for livet forhåbentlig mindre skrøbelig.
- Mit værdisæt tager jeg med mig videre. Jeg vælger at tro på, at jeg finder noget på den anden side, som jeg kan kaste mig over og forhåbentlig gøre det lige så godt.
- Jeg er mest stolt af, at vi som familie turde gå efter vores drømme. Jeg skabte mit eget job i brydning, og kastede mig så over MMA midt i trediverne. Men vi havde, som familie, modet til at forfølge vores drømme, og det håber jeg kan være med til at inspirere mine børn til at drømme stort.
- Når jeg ser tilbage, så er jeg dybt taknemmelig. Der er ting, som har ramt os, som har været uden for vores kontrol, men for pokker hvor har vi også ramt den lige i skiven. Vi har haft vanvittige opture og nedture undervejs, men hvis ikke jeg var taknemmelig, så skulle jeg skamme mig, siger Mark O. Madsen.