Den tidligere landsholdsspiller i ishockey Christian Lie Nielsen åbner døren til parcelhuset i den nordjyske by Vadum.
Førhen elskede han at få besøg. I dag er virkeligheden anderledes. Han har hovedpine konstant.
Alligevel smiler han og inviterer os inden for i dét, der kunne ligne et ganske normalt dansk hus i en ganske normal dansk landsby lidt uden for Aalborg.
Ved første øjekast burde huset danne rammen om en ganske normal familie.
Selv ligner han nemlig også en ganske normal far på 33 år. Tæt på de to meter, velsoigneret, sort skæg og en brille, der er formet, så den passer ansigtet.
Der er styr på tingene i Vadum.
Her er støvsuget, ryddet op og fjernbetjeningen er lagt på plads. Faktisk er der så meget styr på tingene, at det er svært at se, hvor store udfordringer Christian Lie Nielsen har i hverdagen.
- Når jeg sidder med flere mennesker, så kan jeg ikke koncentrere mig og holde fokus. Så bliver jeg træt og får det dårligt. Det har også været sådan, at jeg ikke kunne passe min datter i længere tid ad gangen. Det er også svært at koncentrere sig om at se fjernsyn og læse. Og hvis jeg kører bil og kigger ud på de andre biler, der kører forbi, så bliver jeg svimmel og får kvalme. Derfor sidder jeg altid med lukkede øjne på passagersædet, siger Christian Lie Nielsen om nogle af de udfordringer, han har i dagligdagen.
Derudover lider han også af overfølsomhed over for lys og har tinnitus. Ofte sidder han derfor med solbriller på indendørs.
Det er det eneste synlige tegn på, at hverdagen ikke er helt normal i huset i Vadum.
- Det er sindssygt vanskeligt og pissefrustrerende, at jeg har det sådan, fortæller Christian Lie Nielsen.
Nedrullede gardiner i flere måneder
Årsagen til, at Christian Lie Nielsen har så store udfordringer i hverdagen skal findes i, at han i 2011 får en alvorlig hjernerystelse, da han spiller for AaB Ishockey.
Selv mener han, at hjernen roterer en smule, da han bliver ramt i hovedet af spilleren, som tackler ham, før Christian Lie Nielsen får øje på ham.
- I bussen på vej hjem får jeg det dårligt. Da jeg vågner dagen efter, har jeg både hovedpine og influenza-symptomer. Siden da er det bare blevet ved, fortæller Christian Lie Nielsen.
Tacklingen er så voldsom, at Christian Lie Nielsen bliver tvunget til at droppe ishockeykarrieren fra den ene dag til den anden. På det tidspunkt er han 27 år.
Hvordan er de første måneder efter skaden?
- Det er et mareridt. Jeg ligger bare i soveværelset med nedrullede gardiner. Jeg håber ikke for nogen som helst, at de skal prøve det samme.
Lægerne har svært ved at vurdere omfanget af Christian Lie Nielsens skade. I første omgang bliver han derfor bedt om at se tiden an.
Det hjælper ikke meget.
Efter fire år med kronisk hovedpine beslutter Christian Lie Nielsens tidligere holdkammerater i 2015 at starte en indsamling, der kan sende den tidligere landsholdsspiller hele vejen fra Vadum til Holland for at besøge hjernespecialisten Nathan Keiser.
Turen koster 55.000 kroner, men pengene er samlet ind efter få dage.
Efter behandlingen i Holland får Christian Lie Nielsen det bedre. Fremtiden ser pludselig en smule lysere ud.
Lige indtil hans datter ved et uheld slår hovedet sammen med hendes far.
- Nu er jeg egentlig tilbage til det sted, jeg var før behandlingen, siger Christian Lie Nielsen.
Der bliver gjort for lidt
Fra hjemmet i Nordjylland forsøger Christian Lie Nielsen at følge lidt med i den sport, han elsker, selvom han hverken har mulighed for at se ishockey i hallen eller fjernsynet efter hjernerystelsen.
Alligevel følger han lidt med i, hvordan mange spillere i den danske liga hver eneste sæson får hjernerystelser.
Et tal der i den netop overståede sæson lå på 23, selvom der kun var blevet indberettet 10 til Danmarks Ishockey Union.
Derfor mener han ikke, at der i øjeblikket bliver gjort tilstrækkeligt for at holde fokus på problemet med hjernerystelser i dansk ishockey.
Samtidig bliver skaderne ikke altid håndteret korrekt, mener han.
- Lægerne omkring de forskellige klubber skal have en bedre viden omkring det. Og så skal Danmarks Ishockey Union have nogle eksperter, der kan sige, hvad der skal gøres i de pågældende situationer, lyder forslaget fra Christian Lie Nielsen.
Selv føler han også, at behandlingen fra AaB Ishockey er utilstrækkelig, da han selv bliver ishockeyinvalid.
- Vores holdlæge får mig til nogle scanninger, der ikke rigtig viser noget. Herefter hører jeg ikke mere fra holdet, fortæller Christian Lie Nielsen.
Drømmer om et normalt liv
Tilbage i Nordjylland står Christian Lie Nielsen derfor med en ishockeykarriere, der er slut, en kronisk hovedpine og et liv, der har slået en kolbøtte.
Selv fortæller han, at han efterhånden har lært at leve med den smerte, der umuligt kan holdes nede med hovedpinepiller.
Men de mange smerter betyder ikke, at Christian Lie Nielsen er stoppet med at drømme.
- Min største drøm for fremtiden er at få en normal hverdag sammen med min familie og mine venner. Og selvfølgelig at få smerten væk. Du kan ikke se på mig, at jeg har ondt og har smerter. Så det er selvfølgelig svært, fortæller Christian Lie Nielsen.
Han har dog stadig svært ved at forstå, hvorfor uheldet ramte ham. Hvordan hverdagen kan ændre sig på et øjeblik. Og hvordan smerterne bliver ved at være der, når han sidder med solbriller på i sofaen hjemme i Vadum.
- Jeg kommer nok aldrig til at acceptere det, men jeg håber da stadig, at det bliver bedre, afslutter Christian Lie Nielsen, inden han følger os ud til hoveddøren igen.
Døren lukker, men kampen er ikke slut.