Han fik opringningen klokken halv to i nat. En chef fra Det Internationale Håndboldforbund (IHF) var i røret med beskeden om, at han ikke skal være en del af VM i kvindehåndbold længere. Efter den besked sov Bjarne Munk Jensen ikke meget mere, men efter at beslutningen havde bundfældet sig, accepterede han bortvisningen.
- Der er ikke så meget at gøre ved det. Jeg må stå ved dét, der er sket, for det er mit ansvar. Det er selvfølgeligt pisse-ærgerligt, når man har glædet sig til et VM på hjemmebane, og dér er man naturligvis så ærekær, at man tænker, hvorfor pokker kunne jeg ikke have gjort det på en anden måde? Hvorfor var jeg på netop det sted på det tidspunkt? Men alle laver fejl. Nogle gange har det større konsekvenser end andre gange, og her har det fået en stor konsekvens for mig, siger Bjarne Munk Jensen til DR Sporten.
En fatal annullering
Det er dagen derpå for Bjarne Munk Jensen, der var IHF’s observatør i kampen mellem Sydkorea og Frankrig, der blev spillet søndag i Kolding. Ved stillingen 6-6 scorede Sydkorea et mål, hvor bolden ad to omgange ramte overliggeren og gik ned i gulvet.
Tv-billederne viste tydeligt, at bolden var inde første gang, bolden gik ned i gulvet, men ikke anden gang. Bjarne Munk Jensen besluttede sig for at annullere målet efter at have set en kort sekvens på video. En annullering, der kan have haft betydning for kampens udfald, da den endte uafgjort 22-22.
Her følger en beskrivelse af hændelsen set med Bjarne Munk Jensens øjne:
- I midten af første halvleg skyder Korea mod mål, bolden rammer overliggeren og slår ned mod gulvet og op igen og endnu engang ned igen. Dommerne tror i første omgang, at der er mål, men for en sikkerheds skyld, har de mulighed for at få et videobevis af situationen, fortæller Jensen og fortsætter:
- Via headsettet kontakter de mig, og jeg kontakter de franske teknikere, der sidder ved siden af mig og styrer målteknologien. De fremkalder så en fil, hvor det tydeligt fremgår, at bolden rammer overliggeren foroven, går ned i gulvet og ud igen uden at være inde i målet, og jeg kalder derfor ”ikke-mål”, siger Jensen, der fortæller, at de franske teknikere kun viser ham klippet, hvor bolden ikke er i mål.
Første gang, bolden hopper fra overliggeren og ned mod gulvet, er den klart inde i målet, men den sekvens får Jensen ikke at se.
- Målet bliver annulleret, og der er efterfølgende ret roligt omkring den situation. I pausen sker der det, at der kommer nogle koreanske kolleger hen og siger, at de har opfanget situationen på tv, og dér har de set, at bolden har været langt inde. Vi ser så igen kun en del af videoen, hvor det tydeligt fremgår, at bolden ikke er inde, og derfor bliver det igen accepteret, siger Bjarne Munk Jensen.
- Der begynder så at komme lidt rygter rundt i hallen om, at TV2 har klare beviser på, at bolden har været inde, hvilket jeg ikke forstår. Jeg beder efter kampen de franske teknikere om at lave en fil af det her, så vi kan bruge det til vores uddannelse. Efter en tre-fire minutter kommer teknikerne med en tilståelsessag: De kan se, at før det klip, de viste mig, er der en sekvens, der viser, at bolden er klart inde.
Undskyld til Sydkorea
Derefter må Bjarne Munk Jensen gå den tunge gang mod koreanernes omklædningsrum for at fortælle, at man har begået en fejl.
- Jeg går ned til koreanerne i deres omklædningsrum og snakker med deres cheftræner. Jeg giver ham en uforbeholden undskyldning for, at jeg har lavet en fejl, og hans bemærkning er, at han er glad for, at det er en fejl, men kampen er jo slut, så der er ikke mere at snakke om, hvorefter han giver mig et stort knus, siger Jensen og tilføjer:
- Og så ruller sagen i pressen.
Kunne du/I have gjort noget anderledes?
- Det er noget, jeg har tænkt meget over i nat, hvor det har været ret svært at sove. Kunne man have bedt teknikeren om at spole endnu mere? Men jeg må erkende, at under kampen ser jeg simpelthen ikke, at bolden har to opspring, og da jeg ser videoklippet efterfølgende, så tror jeg ikke, at der mere i den sag, siger han.
- Kunne man så have løst det på andre måder? Kunne man have haft noget andet teknologi, man kunne have brugt? Jeg har nævnt i min rapport, at man nok burde have haft livesignalet fra tv på en del af skærmen, så man kunne have set hele forløbet med bolden, der bliver spillet ind i målet, hvor målkameraerne så overtager, så man får hele sekvensen med. Men det har vi ikke. Jeg tror egentlig, at det franske målteknologi-system kan håndtere det, men det var ikke den visning, jeg fik i går, jeg ser kun en del af det, der sker.
Teknologien stadig brugbar
Ud over at du, de delegerede og dommerne ikke skal være en del af VM længere, har man også besluttet at droppe målteknologien for resten af turneringen. Er det en god idé?
- Jeg vil ikke diskutere den beslutning. Jeg tror på, at vi i håndbold stadig skal bruge teknologi for at få så korrekte afgørelser som muligt. Men der er ingen tvivl om, at teknologien skal forbedres og måske også uddannelsen i at bruge den, siger Bjarne Munk Jensen.
- Jeg var med til VM i Qatar for herrehold, hvor vi brugte det samme system, og det fungerede ganske upåklageligt. Jeg var med til at give og annullere mål, så der er ingen tvivl om, at det er en teknologi, der skal bruges. Men det er klart, at samarbejdet mellem teknikerne og de officials, der er til stede, kan gøres bedre, siger han og peger på, at der altid vil være et menneskeligt aspekt i afgørelserne.
- Det menneskelige aspekt har spillet os et puds, det er der ingen tvivl om. Det er naturligvis ikke godt nok, det er min fejl; teknikeren har ikke fundet det rette klip, det er hans fejl. Så det er ikke kun teknologiens skyld, men der er ingen tvivl om, at det kan gøres bedre.
Bakker op om bortvisning
Derfor har Bjarne Munk Jensen, der har været IHF-obsersvatør og delegeret i 10 år samt været topdommer i godt 20 år, accepteret sin VM-skæbne.
- Jeg er ked af, at det er gået ud over dommerne og de to delegerede, som sad ved bordet. Jeg er ærgerlig og ked af det og har mange negative følelser omkring det, at jeg ikke skal være med til VM på hjemmebane, som jeg havde glædet mig til. Men når det er sagt, var det mig, der stod som ansvarlig for den kamp, jeg lavede en fejl, og derfor bakker jeg op om beslutningen.