VIDEO Da Morten Stig smadrede Sverige

VM-kampen i håndbold mellem Danmark og Sverige i 1982 endte med en gyserafslutning.

I aften møder Danmark Sverige ved VM i håndbold i Frankrig.

Danmark har både gode og dårlige minder fra kampe mod vores naboer. Et af de mere mindeværdige stammer fra VM i 1982.

Dengang blev Morten Stig Christensen matchvinder, da Danmark besejrede Sverige.

Stillingen var 20-20 til kort før tid, hvor kampen lå og vippede, og så slyngede landsholdets anfører sejrsmålet ind, så håbet om en finaleplads fortsat var i live.

Du kan se afslutningen øverst på denne side. Klippet begynder ved stillingen 20-19 til Danmark, og svenskerne har netop fået straffe.

Tabte bronzen

Kampen mod Sverige var Danmarks anden i mellemrunden, og i den sidste kamp ventede Ungarn. Den endte 19-19, hvorefter danskerne måtte nøjes med kampen om bronzemedaljerne.

Her tabte Danmark dog til Polen, så akkurat som fire år tidligere endte danske de danske spillere på en ærgerlig fjerdeplads.

Danmark tørner sammen Sverige i aften klokken 20.45. Du kan se kampen på TV2 og høre den på LIGA på P3.