Den 11.marts 2015 stod en tårevædet Christina Krogshede på barndommens hjemmebane i Frederiksberg-hallerne og tog afsked med håndbold. En sport der i mere end to årtier har defineret hende som person både på og udenfor banen.
På landsdækkende TV fortalte hun, at håndboldkarrieren var slut, og muligheden for et eventyr på familiens vinfarm i Sydafrika skulle udleves. Det var dog ikke hele sandheden om beslutningen, der stred mod alt hvad tryghedsnarkomanen Christina Krogshede normalt ville gøre.
- Det var hverken rejsen til Sydafrika, et dårligt knæ eller kærligheden til sporten, der fik mig til at stoppe. Det var lægernes råd om, at skulle vores drømme om børn blive virkelighed, så var det det, der skulle til. Det gjorde for ondt at blive ved med at miste, fortæller Christina Krogshede.
Selvom livet som professionel håndboldspiller er fyldt med fritid og fornøjelser, så er hverdagen bygget op om en stram struktur med fokus på præstationer. En struktur Krogshede i mange år nød og byggede sin tilværelse op omkring. Det i en sådan grad, at det var svært at bryde ud af den, da hun fandt sit livs udkårne og tankerne begyndte at kredse sig om at gøre familien større. For præcis de trygge rammer en træner og klub giver i form at struktur og sammenhold, kan for en håndboldspiller også blive den værste fjende, hvis drømmen er at blive gravid.
- Du fortæller ikke om graviditetsplaner, det holder man for sig selv, det er ikke noget jeg delte med mange. Jeg havde en træner, der til en spillersamtale sagde: ”Nu kommer du ikke og siger, du er gravid om et par måneder!”. Så sidder man der og tænker, ´læser han mine tanker´, forklarer Christina Kroghede.
I perioden fra 2014 til 2015 var Christina Krogshede på kontrakt i nyetablerede København Håndbold og oplevede på et år at tabe et barn tre gange. Noget hun hverken snakkede med holdkammerater eller klub omkring.
Hun havde set flere kollegaer spille, til de var i tredje måned for så at stoppe. Den plan fulgte Krogshede alle tre gange hun tabte barnet, først der fik hun tanke på, at hendes krop måske ikke kunne holde til belastningen af både sport og graviditet. Tanker der kom udover de udfordringer hun mentalt arbejde med hos sig selv, for at sige at det i orden at forsøge at blive gravid.
Det var et rigtigt svært valg at gå efter at blive gravid, fordi jeg følte jeg svigtede de andre, hvis jeg var ude et helt år. Det var egentlig ikke anderledes, end hvis jeg havde fået en korsbåndsskade, men det er et bevidst valg, hvis jeg blev gravid.
Trænerens bemærkning sad i mig, den gjorde det svært. På den anden side er det jo klart, at man kommer i risikogruppen for at blive gravid, når man har kæreste og er over 30, forklarer Christina Krogshede.
Efter tre mislykkede forsøg blev hun og kæresten Christian tilbudt en udredning på Rigshospitalet.
Her fandt lægerne ingen naturlig årsag til, hvorfor Christina tre gange havde tabt et barn. Konklusionen var klar, håndboldsporten skulle sættes på stand-by, hvis drømmen om familieforøgelse skulle være realistisk.
Og eksemplet er langtfra usædvanligt, lyder det fra lægen på Rigshospitalet, som stod for Christina Kroghshedes behandling.
- Den store udfordring for kvinderne med baggrund i elitesport er, at de har svært ved at acceptere, at de skal ikke længere yde 100 procent men en mindre procentsats. Det er ofte her det går galt, da kvinderne bliver ved med at presse sig selv som før de blev gravide. De har ofte aldrig prøvet andet end at levere det bedste, fortæller klinisk lektor Henriette Svarre Nielsen, der er speciallæge på Rigshospitalets afdeling, som blandt andet behandler spontane aborter.
- De har jo en konflikt i det her med ønsket om at få et barn og så den kapacitet de har opbygget i at være den bedste af den bedste.
Tabt barn er tabu blandt elitekvinder
I håndboldsporten opererer klubberne oftest med kontrakter på en varighed af 1-2 år. Derfor vil det i vid udstrækning være i spillerens egen interesse at undgå at holdkammerater og arbejdsgiver er vidende om graviditetsplaner.
Har man planer om at blive gravid, og ved klubben dette, så kan det ikke undgå at indgå i en vurdering af, om en klub vil forlænge den eksisterende kontrakt med spilleren. For med et kontraktudløb indenfor eksempelvis det kommende år for en spiller med kendte planer om familieforøgelse, så vil det være en stor risiko for en klub at binde an med at forlænge kontrakten med endnu et år.
Udfordringen med at få familie og elitesport til at hænge sammen er langtfra begrænset til håndboldboldsporten. At dyrke sport på professionelt plan kræver ofre, afsavn og ikke mindst er belastningen kroppen udsættes for af stor betydning for fremtidsplanerne med familie.
Mange eliteatleter har perioder med udebleven menstruation på grund af den hårde træning, samt en krop der er under pres. Noget der har stor betydning for kvindens fertilitet. Vi taler om kvinder, der ønsker at få børn, ønsker at have en karriere i sport – samt er pressede på tid. En svær cocktail. Langt de fleste vil vente til de har oplevet og opnået det de ønskede med sporten – med at få børn, med den indbyggede risiko, at det biologiske ur tikker mod dem.
Det er et hårdt psykisk pres for en person, der er opdraget med punktlighed og altid at opfylde sine pligter, forklarer Janne Mortensen, der igennem Mental Motion og som en del af Team Danmarks sportspsykolgiske team arbejder med alle elementer i eliteatleters liv for at fremelske flere toppræstationer.
Få måneder efter afskedskampen i foråret 2015 flyttede Christina Krogshede og manden Christian til Sydafrika. Efter tre tabte graviditeter vendte lykken for dem, da de blev gravide umiddelbart efter ankomsten til Sydafrika.
I februar 2016 kom sønnen Oliver til verden, på det tidspunkt var håndboldspilleren 34 år, dermed var hun i den ældre kategori af førstegangsfødende kvinder. En udfordrende situation, da trangen til håndbold ikke var stillet. En anden trang, til tryghed, var så stor at familien på tre kort tid efter Oliver kom til verden returnerede til København.
Allerede i august 2016 var Krogshede tilbage på håndboldbanen, da hun indledte et samarbejde med 1.divisionsklubben Ajax. Et comeback der kom hurtigt, men ikke uventet for en personlig træner med speciale i genoptræning af kvinder, der har født.
- En eliteidrætsudøver vil ofte have nemmere ved at komme i form igen efter fødslen end en almindelig kvinde. Simpelthen fordi, de i mange tilfælde vil have været i bedre form på forhånd, og fordi de ofte har været relativt aktive under deres graviditet, forklarer personlig træner Karina Bengtsson.
Identitetskrise for fødende idrætskvinder
Kampen for at blive gravid for elitekvinder er for mange hård, da vanen med at presse kroppen længere end normalen er blevet en naturlig og integreret del af hverdagen. Præcis som for Christina Krogshede, som for så mange andre handler det ifølge eksperter om at lære at lytte til kroppens signaler. Noget man ikke kan forvente de resultatorienterede omgivelser gør for en.
Lige på den anden side, når drømmen om barn og familie er blevet til hverdag, venter endnu en stor udfordring for kvinderne. De er ikke længere eneherskende i deres dagligdag, barnet er nu nummer et.
- Det ender ofte i en gigantisk identitetskrise, der skal bearbejdes. Planlægning, struktur og en kæmpe portion af ressourcer i baglandet og en fuldstændig forventningsafstemning med sig selv om hvad man skal er nødvendig, før man kan komme i gang med livet igen, forklarer Janne Mortensen.
På tavlen i køkkenet i Christina Krogshedes lejlighed på sjette sal i København er planen for de kommende 14 dage skrevet op. Som tryghedsnarkoman og kontrolfreak har hun med lille Oliver lært sig, at det altid er godt at have en plan B med ud i virkeligheden. Med hang til systemer og rutiner fra et liv præget af håndboldstrukturer bekom den første tid som mor hende ikke godt.
- Den første periode, hvor jeg var hæmmet i mine bevægelser, var skrækkelig. Det var svært, ikke fordi jeg ikke nød at være mor, men fordi jeg ikke følte jeg hørte til nogen steder. Jeg var ikke en del af noget, havde ikke en plan med noget.
At være noget for andre
- I hele mit liv har jeg konstant haft et mål med alt, hvad jeg foretog mig. Det var vildt hårdt ikke at have det og samtidig skulle være helt ny i en uvant rolle, fortæller Christina Krogshede.
Hun var derfor ikke i tvivl om svaret, da Ajax henvendte sig og hørte, om Krogshede med 98 A-landskampe på CV´et havde mod på at være en del af klubbens 1.divisionshold. For selvom niveauet ikke var som tidligere, hverken ligamæssigt eller hos Krogshede selv, så gav de tre træningsaftener om ugen meget mere end god motion.
- Det er lidt som når du er ude og flyve og røgdykkermaskerne bliver testet, du skal hjælpe dig selv, før du kan hjælpe andre.
- Jeg savnede nogen der stillede krav til mig på den der træneragtige måde, når du bare sjasker rundt derhjemme bliver hverdagen hurtigt grå og kedelig. Er du i den rumle er det svært at være noget for andre, og det er præcis det du gerne vil være for dit barn, fortæller Christina Krogshede.
Legen med bolden og friheden fra forældreskabet er en naturlig trang hos en tidligere håndboldspiller. Uagtet en civilkarriere er kommet på banen og børn er en del af hverdagen, så vil sporten, der for manges vedkommende har fyldt alt i barndommen, aldrig for alvor forlade hovedet.
Ajax er i øjeblikket på vej mod oprykning til kvindernes håndboldliga, og selvom Christina Krogshede vil være noget af en veteran i håndboldligaen, så er det langtfra urealistisk at hun kan komme tilbage på et højt niveau, hvis hun vælger at prioritere sporten igen.
- Pludselig falder det hele ikke på en medalje eller et mesterskab. Du er stadig mor om du bliver nr 1 eller 16. Og dit barn er ligeglad. Det giver livet perspektiv i en retning, som man ikke har oplevet før.
35-årige Christina Krogshede er udover tilknytningen til Ajax aktiv som idrætsfysioterapeut og akupunktør.