En sprungen akillessene eller en hjernerystelse er nogle af de skader, der jævnligt tvinger håndboldspillere til en pause. Men mentale pauser til at puste ud og komme ovenpå er håndboldsporten ikke forvænt med.
Derfor var det opsigtsvækkende, da FC Midtjylland i sidste uge besluttede at give Louise Burgaard håndboldfri på ubestemt tid. Fysisk og især mentalt træt efter en kometkarriere, der har sendt den 23-årige højre back rundt til fire forskellige topklubber siden 2011 og gennem syv mesterskaber på fem år.
Det slider både på krop og sind hele tiden at ville give sit yderste. For er der nogen, der har taget imod blå mærker og hudafskrabninger for at få fingre i bolden, så er det Louise Burgaard. En fantastisk fighter. Men også en spiller, der efter VM på hjemmebane, hvor knæet drillede, og hverken spil eller resultater flaskede sig efter drømmen, har virket ramt.
Den normalt altid smilende og charmerende Louise Burgaard har været anderledes indadvendt, og klubben har bedt os medier om ikke at interviewe hende for at passe på hende. Siden den 4. januar har hun heller ikke været i kamp for FC Midtjylland, men blot set til fra bænken.
Nu har Danmarksmestrene så givet hende helt fri for en periode. På et tidspunkt af sæsonen, hvor der ellers kunne være god brug for Burgaards kompetencer. Hovedrunden i Champions League er inde i sin afgørende fase, og grundspillet lakker mod enden.
Stort tab sportsligt
Sportsligt er det et stort tab, når Louise Burgaard ikke er med. 17 og 18 mål har FC Midtjylland scoret i holdets seneste to ligakampe. Selvom den direkte afløser på højre back, Pauline Bøgelund, er et stort talent, så kan man endnu ikke forvente, at hun skal gøre den afgørende forskel i søndagens møde med de forsvarende Champions League-mestre fra Buducnost.
Netop de sportslige omkostninger taget i betragtning er det desto mere prisværdigt, at FC Midtjylland på Louise Burgaards vegne har truffet beslutningen om, at det er bedre, hun trækker stikket helt for en periode, så vi også i årene fremover kan få glæde af hendes store potentiale i dansk håndbold. Det nemme valg havde været bare at køre på og håbe, at det løste sig selv hen ad vejen.
Men stress og mental modvind er noget, der efterhånden tages alvorligt i de fleste brancher. Nu heldigvis også i håndbold-branchen. I FC Midtjylland håber de selvfølgelig på, at et pusterum kan bringe Burgaard helt tilbage på toppen, når det går løs med slutspillet senere på foråret.
Set med landsholdsbrillerne kan vi også glæde os over, at nummer 27 i rødt og hvidt får de bedste forudsætninger for at genfinde overskuddet. For midt i marts venter tre ekstremt vigtige kampe om kvalifikation til OL. Og her er alternativet på Danmarks højre back, Line Jørgensen, fortsat stærkt tvivlsom efter sin knæoperation.
Vi kommer til at savne Louise Burgaard i opgøret mod Buducnost, men det virker som den helt rigtige beslutning, at hun ikke er med. Selvom der næppe var nogen, der hellere ville spille den kamp end Burgaard. Mentale ridser i lakken tager tid at fjerne, og det må både hun og vi håndboldfans bare acceptere og i stedet glæde os til, at Louise Burgaard igen er tilbage på banen, når tid er.