Torsdag aften klokken 19.26 fløjtede dommeren Champions League-kampen mellem Bukarest og Skjern af.
I morgen klokken 18.15 fløjter dommeren ligakampen mellem KIF Kolding København og Skjern i Brøndby Hallen i gang.
Det er en kamppause på 46 timer og 49 minutter for de forsvarende danske sølvvindere, der i mellemtiden har overnattet i Rumænien, brugt det meste af fredagen på at komme til Danmark og overnatter i Fredericia for at køre direkte videre lørdag formiddag.
Et presset program, der får Skjern-træner Ole Nørgaard til at råbe op. Ikke fordi det er synd for hans spillere, de skal nok overleve, som han siger. Men fordi der ikke tages hensyn til produktet håndbold, og det risikerer at få alvorlige konsekvenser for sporten.
- Er det godt for et produkt, at det ene hold kommer og er mere eller mindre dødtræt efter et strabadserende program, i en tv-kamp. Og vi er jo ikke et enestående tilfælde. Endnu værre er det for Rhein-Neckar, der spillede to dage i træk, siger han med henvisning til den tyske klub, der skulle spille to kampe og rejse 1700 kilometer på lidt over et døgn.
- Jeg tror, at man i håndboldsporten skal passe rigtig, rigtig godt på det her produkt, fordi det her er der ikke nogen, der har en langsigtet interesse i, lyder det, han selv kalder en form for nødråb.
Utilfredse spillere
Problemet har været kendt længe, og spillerne lægger heller ikke skjul på, at de føler sig pressede i det nuværende program for topklubberne, hvor ligakampe, pokalkampe, Champions League og landsholdsslutrunder tvinger dem i håndboldskoene.
Et program, som det europæiske håndboldforbund nu vil gøre endnu mere omfattende med en udvidelse af Champions League til 22 gruppekampe i 2020 mod 14 i dag.
Et forslag, der har fået Paris Saint-Germains to danskere til at råbe op.
Henrik Møllgaard har kaldt udviklingen ”uhyggelig”, og Mikkel Hansen konstaterer i dag i den franske avis Le Parisien, at spillerne bliver overhørt.
Overbebyrdelsen af de store stjerner udgør en latent fare for håndbolden på landsholdsniveau. Sådan må det være, når lønningerne bliver udbetalt af klubberne og ikke de nationale håndboldforbund.
- Det er bare et spørgsmål om, at Mikkel (Hansen) og (holdkammerat Nikola) Karabatic en torsdag aften til træning nede i Paris sidder og siger til hinanden, om de ikke skal springe over næste gang.
- For hvis de først begynder at springe over, så vil man også sidde nede i Kiel og sige til (Domagoj) Duvnjak: "Hva’, skal du så med?" Og så risikerer vi, at slutrunderne bliver tømt for sportslig værdi, siger han.
Sav i gren
En udvikling man måske nok kan leve med i lande som Makedonien og Ungarn, hvor der i forvejen tages store hensyn til topklubberne, når kampprogrammet skal lægges.
Det er ikke tilfældet i Danmark, og herhjemme spiller landsholdene en helt afgørende rolle i udviklingen af og fastholdelsen af interessen for sporten, siger Ole Nørgaard.
- Jeg tror, at man i dansk håndbold så småt er ved at save den gren over, som vi sidder på. For dansk håndbold er efter min mening helt afhængige af slutrunderne i december og januar for herrernes og kvindernes vedkommende. Og med det program, som spillerne bliver budt, så er der kun et sted, som spillerne vælger fra; det er landsholdene.
Skjern-træneren har ikke nogen ovnklar løsning på problemet, som han kan servere for de ansvarlige håndboldpolitikere.
- Hvis vi i Danmark ikke kan vinde det internationale slag, så må vi finde ud af, hvordan vi ellers kan gøre det mere tåleligt for de danske spillere.
- Jeg tænker virkelig, at de ansvarlige ledere er nødt til at finde en løsning på, hvordan vi kan tjene håndboldens sag på den lange bane, for lige nu har vi kurs den helt forkerte retning, siger han.
Færre kampe er nødvendigt
Det står dog klart, at antallet af kampe er for højt - og ser ud til at stige yderligere i 2020 - så der skal skæres et sted.
- Det kunne være at vende tilbage til at skære ligaen ned og spille ligeud turnering (turneringsstruktur uden grund- og slutspil, red.), så man får færre kampe. Der findes sikkert andre muligheder, men det er håndboldpolitikere, der må tage sig af det.
- Man kan ikke åbne en avis, uden at der er spillere, der sender nødråb ud – og sådan kan der her også godt forstås – så der mangler ikke folk, der sætter fingeren på det ømme punkt, så det er bare med at komme i gang, siger Ole Nørgaard.