Allerede i timerne efter nyheden om Gudmundur Gudmundssons stop som landstræner til sommer breakede den 8. november, pegede pilen på Nikolaj Jacobsen som den oplagte afløser.
Et par andre navne har været bragt på banen i medierne blot for debattens skyld, men det har næppe krævet et rekrutteringsbureau for Dansk Håndbold Forbund at finde frem til 45-årige Jacobsen, der i dag er offentliggjort på en fireårig kontrakt.
Alene det faktum at han sidste sæson som den første danske træner nogensinde formåede at vinde mesterskabet i verdens stærkeste liga, den tyske Bundesliga, taler for sig selv.
Men Rhein-Neckar Löwen-træneren har flere fortrin, som der kan sættes flueben ud for som den oplagte landstræner, mens der også må have været et enkelt spørgsmålstegn ved Nikolaj Jacobsen, vurderer DR Sportens kommentator Jens Jacob Juulsager.
Spillernes mand
En række landsholdsprofiler har allerede været ude i medierne og tale varmt om Nikolaj Jacobsen. Det er af enorm betydning, at landstræneren også er spillernes mand. Her har Gudmundur Gudmundsson – trods sit gemytlige væsen – været mere tilbagetrukken i sin rolle som landstræner.
Det er tydeligt, at Nikolaj Jacobsen klikker godt med spillerne, når man har observeret ham på pressemøder som udsendt ekspert for TV2. Han har også, modsat mange andre trænere, valgt at dukke op til spillernes julefrokoster i løbet af sin karriere. Men man skal heller ikke være i tvivl om, at når morskaben er ovre, bliver der også lyttet, hvis Jacobsen har brug for at uddele en skideballe under timeouten.
Medietække
Opmærksomheden fra pressen er enorm under mesterskaber. Håndboldlandsholdene er nærmest danske varemærker på linje med H.C. Andersen og rugbrød. Jeg kan huske, at medieinteressen kom bag på sågar en garvet herre som Gudmundur Gudmundsson, da han første gang stod i spidsen for landsholdet under VM i Qatar.
Denne del af gamet kender Nikolaj Jacobsen nærmest lige så godt som spillet på banen. Som tv-ekspert gennem en årrække har han en forståelse for samspillet med pressen. Et samarbejde der skal balancere, så håndboldforbundet får den nødvendige omtale af deres produkt, men så det omvendt heller ikke skaber uro blandt spillerne under et mesterskab.
En mand med succes
Nikolaj Jacobsen har fået hængt guld om halsen både i Aalborg og Rhein-Neckar Löwen. Der står en enorm faglig respekt om ham både blandt spillerne og alle andre i håndboldmiljøet. Det giver ham et vigtigt afsæt i jobbet.
For selvfølgelig kan der komme smuttere i starten under en ny træner, der vil sætte sit eget præg på holdet og indfører taktiske justeringer. Men Jacobsens flotte CV betyder, at selv de største kritikere vil have ro i maven og en tro på, at skuden nok skal sejle i den rigtige retning. Den arbejdsro er vigtig for alle parter omkring landsholdet.
Taktiske evner
Vi kommer selvfølgelig ikke udenom, at Nikolaj Jacobsens fortrin som dansk landstræner også bygger på store taktiske evner. Især godt forsvarsspil har været grundstenen i de mesterskaber, han har sikret Aalborg og Rhein-Neckar Löwen.
Blot 22 mål pr. kamp lukkede Rhein-Neckar Löwen i snit ind i sidste sæsons Bundesliga. Klart færrest af alle hold, og det gode forsvarsspil fremhævede Nikolaj Jacobsen også selv, over for nyhedsbureauet dpa, som en afgørende faktor i mesterskabet. Netop landsholdets forsvarsspil har de seneste sæsoner været et tilbagevendende diskussionsemne.
Spørgsmålstegnet
Det har selvfølgelig været et tema i Dansk Håndbold Forbund, at Nikolaj Jacobsen sideløbende er på kontrakt i Rhein-Neckar Löwen, der ikke har ønsket at slippe deres guldtræner før 2019.
Faktisk har håndboldforbundet været nødt til at bøje deres egne regler, der ikke tidligere tillod en landstræner på deltid. Det kompromis har man taget for at få førsteprioriteten til posten, og erfaringer fra mange andre landshold viser, at det heller ikke behøver været noget problem at passe klubjobs ved siden af.
Talant Dujshebaev har over sommeren både vundet Champions League med Kielce og ført Polen til en overraskende OL-semifinale, og eksemplerne på store trænernavne der over de seneste sæsoner har dobbeltjobbet er mange: Dagur Sigurdsson (Tyskland og Füchse Berlin), Veselin Vujovic (Slovenien og Zagreb), Manolo Cadenas (Spanien og Wisla Plock) og Ola Lindgren (Sverige og Kristianstad) m.fl.
Det kræver selvfølgelig en stærk assistenttræner for Nikolaj Jacobsen, der kan tage sig af mange af dag-til-dag-opgaverne og besigtige landsholdsspillerne rundt omkring i deres klubber. Men det har man også fundet i Henrik Kronborg, der fortsætter på posten - nu med yderligere arbejdsopgaver. Der findes ikke en dansker, der har kastet to gange med en bold, uden Kronborg kender vedkommende. Så den opgave er i trygge hænder, og derfor er det opløftende, at DHF er gået på kompromis med egne principper for at finde den rigtige chef til jobbet.