For en uge siden, mens harpiksfanatikeres øjne var rettet mod det danske kvindelandsholds første kamp under EM-slutrunden i Schweiz, var der nydeligt timet post fra Divisionsforeningen til de danske håndboldklubber.
Budskabet var klart.
Står det til Divisionsforeningen i håndbold, så skal kvindeligaen skæres fra 14 til 12 hold, også selvom et markant flertal af kvindeklubberne i ligaen og 1. division har mødt forslaget med massiv modstand.
I oktober blev alle klubber via et spørgeskema bedt om at give deres mening om forslaget til kende, men på trods af en hård tilbagemelding skrider planen alligevel frem.
20 ud af de 25 kvindeklubber, der har svaret på spørgeskemaet, er imod forslaget.
Ni ud af 19 herreklubber er til gengæld for forslaget.
Det nye forslag er lavet af de store, for de store, lyder kritikken, som Fagudvalget for Turneringsstruktur, der har taget imod spørgeskemaerne og lavet indstillingen til den nye ligastruktur, også er opmærksom på og påpeger i skrivelsen til klubberne, som DR Sporten er i besiddelse af.
- Udvalget er bekendt med en stor uenighed fra kvindeklubberne på indstillingen om at reducere kvindeligaen.
- Udvalget er dog udpræget af den overbevisning, at det er det mest rigtige for dansk kvindehåndbold lige nu, og holder derfor fast i den del i indstillingen.
Kun tre hold fra kvindeligaen er for forslaget.
Odense Håndbold, Team Esbjerg og Ikast Håndbold, der alle spiller europæisk håndbold.
Handler om at se det fra helikopteren
Det er med at holde tungen lige i munden, når den demokratiske proces i dansk ligahåndbold skal udlægges.
Fagudvalget for Turneringsstruktur, der er nedsat af Divisionsforeningen, sender nu indstillingen videre til bestyrelsen i netop Divisionsforeningen, som vil sende det videre til Udvalget for Professionel Håndbold, der ligger under Dansk Håndbold.
De skal i sidste ende vedtage en ændring af ligastrukturen.
Forvirret? Sådan er det, når foreningshjerter og kommercielle interesser fletter fingre.
Men hvilke holds interesser varetager Divisionsforeningen egentlig, når man går imod det store flertal i en åben høring, og primært plejer storklubbernes behov?
Svaret er ikke så simpelt, hvis man spørger Thomas Christensen, direktør i Divisionsforeningen.
- Fagudvalget har været tvunget til at kigge på tingene i et helikopterperspektiv uden klubtrøjer og -logoer på, så det er helt naturligt.
- Hvis der kommer et forslag, som kan betyde noget for en personligt, vil man jo altid være imod det. Udvalget har været nødt til at se på det i en helhedsbetragtning, siger Thomas Christensen.
De store skal have færre kampe
I flere af besvarelserne i spørgeskemaet lægger klubberne ikke skjul på, at storklubbernes behov for færre kampe på en sæson ikke skal gå ud over fødekæden i dansk håndbold, da det vil ramme både levebrød og talentudvikling.
Den præmis køber Thomas Christensen dog ikke.
Er det virkelig nødvendigt at skære i ligaen for, at en 13-14 landsholdsspillere skal spille en håndfuld færre kampe på et år?
- Det er selvfølgelig de klubber, der spiller Champions League, og som har landsholdsspillere, som har de største udfordringer med terminskalenderen. Men de er jo også en del af fællesskabet, og vi kan ikke trylle terminer frem.
- Men hvis der er nogen, der synes, at så må de hold finde uger, hvor de spiller tre kampe om ugen, så synes jeg faktisk, at det er useriøst.
Har de tre store kvindeklubber taget deres klublogo af, når de har diskuteret de her ting?
- Formentlig ikke, men jeg tror da, at i hvert fald en af klubberne, som ikke altid har været tophold, kan huske, hvordan det var at være en ny ligaklub. Så de kan også se tingene fra forskellige perspektiver, selv om de i dag er mega udfordret af kalenderen, siger Thomas Christensen.
Ligahåndbold er blevet trendy?
I den danske landsholdstrup, der lige nu drøner rundt i Schweiz og spiller EM, er der egentlig ikke så meget at rafle om, hvis man spørger stregspiller Sarah Iversen.
Hele 14 ud af 18 danske EM-spillere har deres dagligdag i den danske kvindeliga, også Sarah Iversen.
Til daglig spiller hun i Ikast Håndbold, der er en af de tre topklubber, som er for forslaget om at skære i ligaen.
Hun mærker selv den belastning, der er ved at være med i toppen.
- Jeg synes, vi spiller utrolig mange kampe, og vi er under et kæmpe pres. Og jeg er med på, at det måske kun er top-3 eller top-6, der virkelig mærker den her mængde af kampe.
- Men jeg tror, man er nødt til at gøre 1. division mere attraktiv. Få nogle flere dygtige spillere derned og gøre 1. division god igen og så have færre hold i ligaen, siger Sarah Iversen.
Hun frygter ikke, at danske håndboltalenter i fremtiden får en sværere rute mod at nå det niveau, hun selv befinder sig på.
Faktisk er det, ifølge den danske stregspiller, blevet en smule trendy at ville kalde sig for ligaspiller.
- Det kan jeg sgu ikke se noget problem med. Jeg tror, at størstedelen af os landsholdsspillere har spillet 1. division, og vi er her nu. Så jeg kan ikke se, hvad problemet egentlig skulle være.
- Selvfølgelig skal ligaen være god, så man stadig udvikler sig, men jeg synes, der er gået lidt trend i at ville være ligaspiller, bare for at være ligaspiller. Jeg synes måske, de (talenterne, red.) skulle læne sig lidt tilbage og tage det roligt.
- Der er mange år endnu, rigtig mange år endnu. Man behøver ikke spille liga, når man er 18 år, siger Sarah Iversen.
Bliver nok ikke en flertalsbeslutning
Man behøver ikke være udstyret med særligt skarpe pupiller for at se, hvilken retning pilen peger.
I halvandet år har processen været i gang, modstanden har været konstant, men på trods af det er beslutningen altså nu i bestyrelsen i Divisionsforeningens hænder.
De afgør, om forslaget skal sendes videre til Udvalget for Professionel Håndbold, som kan vedtage det.
Debatten om kvindernes ligastruktur har været præget af så stærke følelser længe, at man i forsommeren besluttede, at der skulle tages en endelig beslutning, og det glæder Thomas Christensen, direktør i Divisionsforeningen, at det nærmer sig på trods af den åbenlyse uenighed i håndbolddanmark.
- Det bliver nok ikke en 100-0 beslutning, det er heller ikke sikkert, det bliver en flertalsbeslutning, men den er nødt til at være taget af nogen, som er udstyret med det mandat, siger Thomas Christensen.