Det var årsag til løftede øjenbryn og dybe panderynker, da håndboldens Divisionsforening i sidste uge annoncerede deres bud på en kommende ligastruktur for kvindehåndbolden i Danmark.
I hvert fald hvis man spørger de klubber, som færdes i enten kvindeligaen eller 1. division.
Bliver forslaget vedtaget, bliver kvindernes håndboldliga skåret fra 14 til 12 hold fra sæsonen 2026/2027.
Torsdag har 13 ud af 26 klubber på tværs af de to rækker skrevet under på, at de ikke støtter den vej, som Divisionsforeningen ønsker at gå.
Det fremgår af et høringssvar i sagen, som DR Sporten er i besiddelse af, og som torsdag er blevet sendt fra klubberne til Dansk Håndbold.
Derudover har seks klubber tilkendegivet over for underskriverne af høringssvaret, at de heller ikke går ind for nedskæring af kvindeligaen, men at de vil sende deres egne kritikpunkter til forbundet. Dermed er i alt 19 ud af 26 klubber i kvindeligaen og 1. division altså imod forslaget om en ny og mindre dansk topdivision.
10 ud af 14 ligaklubber er imod det nye forslag, mens Odense Håndbold, Team Esbjerg og Ikast Håndbold er for. Aarhus Håndbold har ikke taget stilling.
Både Dansk Håndbold og Divisionsforeningen er repræsenteret i Udvalget for Professionel Håndbold, som skal vedtage det den nye ligastruktur
Vil være et selvmål
På TV 2, der ejer rettighederne til at sende dansk ligahåndbold, kunne klubberne i sidste uge læse om forslaget til den nye struktur, mens et hold af tv-eksperter vurderede, at det var den rigtige vej for kvindehåndbolden at gå.
Samtidig udtalte Divisionsforeningens direktør, Thomas Christensen, således:
- 11 ud af 54 klubber på tværs af ligaerne og 1. division har været repræsenteret i udvalg, der nu er kommet frem til dette nye forslag. De er ikke alle enige om alt, men de er enige om, at de står bag det forslag, der nu er lagt frem, lød det fra Divisionsforeningens direktør, Thomas Christensen.
Siden 2018 har kvindeligaen bestået af 14 hold, men konklusionen fra de 13 klubber i høringssvaret er dog klart, når de vurderer, hvad det vil betyde i praksis.
- Vi kan derfor ikke støtte forslaget om at reducere antallet af hold i Kvindeligaen fra 14 til 12, mens vi som nævnt er positive overfor de foreslåede ændringer i kvalifikationsspillet, dog med udgangspunkt i en kvindeliga med 14 hold.
En mindre kvindeliga vil ifølge klubberne blandt andet have den konsekvens, at talentudviklingen bliver sat tilbage for at imødekomme, at topklubberne får færre kampe at forholde sig til.
- Det vil være et kæmpe selvmål for dansk håndbold og talentudviklingen at reducere dansk talentmasse i ligaen med 30-35 danske spillere med et snuptag, for at sikre mere hviletid for top 3-klubberne, hvoraf 43 procent er udlændinge, skriver klubberne i høringssvaret.
Kig bare på landsholdet
Jakob Andreasen, direktør i Silkeborg-Voel, fast inventar i kvindeligaens slutspil og dermed ikke i umiddelbar fare for at skulle rykke ud af kvindeligaen, er en af dem, som har svært ved at få hænderne til at mødes i klapsavler over det nye forslag.
Hvis der forsvinder to hold fra kvindeligaen, vil talenterne skulle søge mod andre klubber, hvor trappen mod spilletid er sværere at bestige, fordi konkurrencen er hårdere.
Bundholdene er nemlig en stor motor, når det kommer til at introducere spillere, som ryger videre op i systemet.
- Vi er lykkedes med nu at have et af verdens bedste landshold. Når man kigger på spillerne, så kan man se, hvem der er begyndt i de lidt mindre klubber – det langt over halvdelen. Skulle de have været i 1. division, så var der måske gået endnu flere år, før de havde fået hul på karrieren, siger Jakob Andreasen.
- Så vi retter jo ind efter, hvad de kloge siger, og jeg blander mig ikke meget i landshold og Champions League-holdenes udfordringer, men når Morten Henriksen (sportschef i DanskHåndbold, red.) siger, at det ikke drejer sig om talentudvikling, så er jeg lodret uenig, siger Jakob Andreasen.
Håndbolden har spredt sig geografisk
Skulle lovforslaget blive vedtaget, så vil det allerede have den konsekvens, at der fra næste sæson af kvindeligaen skal findes to nedrykkere.
Derudover vil der, både i 1. division for kvinder og herrer, skulle findes tre direkte nedrykkere.
Nedrykningsspørgsmålet er selvsagt en del af at færdes i sport, det anerkender Jakob Andreasen også, men han er alligevel nervøs for de konsekvenser, som det vil få for de mindre klubber, der får endnu sværere ved at komme tilbage igen.
- Der er nogle klubber, som nok skal komme op igen, men der er også nogen, som vil skrue ned for blusset.
- Topklubberne har jo mange udenlandske profiler, hvor de mindre har mange danskere. Piller vi de klubber væk, så er det mange danske spillere, som ryger ud af fabrikken, siger Jakob Andreasen.
Samtidig har han også været involveret i dansk kvindehåndbold så tilpas længe, at han kender argumenterne for de strukturændringer, som tidligere har været.
- Vi er stadig nogen, der kan huske, hvorfor vi udvidede kvindeligaen til 14 hold. Dengang ville man have flere kampe, nu vil man have færre. Samtidig var håndbolden meget centraliseret omkring det midtjyske, og håndbolden skulle spredes til resten af Danmark.
- Nu har vi rent faktisk hold med fra Ringkøbing, Falster, Aalborg og Sønderjyske, så vi har en geografisk fordeling af håndbold i hele landet, og det har en kæmpe værdi at vi har dem med, siger Jakob Andreasen.
Forslaget til en strukturændring i dansk ligahåndbold er det andet på ti måneder. Ved seneste forslag var 21 ud af 28 ligaklubber på herre- og kvindesiden imod, og en beslutning blev derfor udskudt.
Dengang blev det også foreslået at skære kvindeligaen ned til 12 hold. Det blev samtidig kritiseret, at flere af aktørerne, som fremsatte forslaget, sad i Udvalget for Professionel Håndbold, som skal vedtage det.
DR Sporten arbejder på at få et interview med Dansk Håndbold og Divisionsforeningen om om klubbernes kritiske høringssvar.