Super Sandra kåret til EM's bedste målmand

Den danske målmand Sandra Toft er kåret til EM’s bedste målmand af EHF.

Danmark- Rumænien i den afgørende mellemrunde kamp. Sandra Toft i tårer. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016) (Foto: © liselotte sabroe, Scanpix)

Det var stor hæder til sidste skanse i det danske forsvar under EM i kvindehåndbold.

EHF har nemlig kåret den danske målmand Sandra Toft til turneringens bedste.

Assistent for håndboldkvinderne, Søren Herskind siger til DR Sporten:

- Det er velfortjent. Sandra har sin store del af æren for, at vi står i den her bronzekamp.

- Vi havde flere kandidater til holdet (6 nominerede). De har det med at blive fordelt mellem nationerne. Nu fik Sandra pladsen - og det er meget fortjent, siger han.

De øvrige priser gik til:

Bedste venstre fløj: Camilla Herrem (Norge)

Bedste venstre back: Cristina Neagu (Rumænien)

Bedste centerspiller: Cornelia Nycke Groot (Holland)

Bedste stregspiller: Yvette Broch (Holland)

Bedste højre back: Nora Mørk (Norge)

Bedste højre fløj: Carmen Martin (Spanien)

Bedste forsvarsspiller: Beatrice Edwige (Frankrig)

Mest værdifulde spiller: Cornelia Nycke Groot (Holland)

https://twitter.com/juulsager/status/810467247294705664