KROGHS KARAKTERER Mulle stemplede ind - for mange stemplede ud

Alt for mange spillede under niveau, da Danmark tabte EM-semifinalen til Holland.

(© DR)

Der er langt mellem de gode karakterer til de danske spillere efter nederlaget mod Holland, vurderer DR Sportens håndboldekspert Lars Krogh Jeppesen. Bedste karakter tilfalder en spiller, der fik sine første minutter på banen under slutrunden, men fik bevist sin berettigelse på holdet.

Sandra Toft - 4

Fine redninger, men havde svære arbejdsbetingelser mod de hollandske skytter.

Anne Mette Hansen – 1

Forfærdelig kamp af den danske venstreback. Satte praktisk talt ikke en fod rigtigt. ØV!

Kathrine Heindahl – 2

Havde svært ved at finde sit spil i begge ender. Brændte den ene chance, hun fik.

Stine Jørgensen – 3

Havde det svært trods sine seks mål. Hun skal have plus for at gå forrest og tage ansvar.

Line Haugsted – 4

Viste igen, på trods af startproblemer, at hun magter at dække fremme i Klavs Bruun Jørgensens forsvarsformation. Hun er fremtidens spiller på den position.

Kristina Kristiansen - 5

Fik vist, hvad hun kan bidrage med, nemlig fart, assists og målfarlighed. Dejligt at se hende på banen.

Stine Bodholt – 4

Kæmpede det bedste hun havde lært, men hun manglede kræfter. Flot angrebskamp, hvor hun igen viste imponerende form.

Mette Tranborg – 3

Havde hverken kræfterne eller modet til at udfordre de hollandske spillere rent angrebsmæssigt. Forsvarsspillet trak op.

Trine Østergaard – 4

Scorede på de tre bolde, hun fik at arbejde med. Burde have været en stor del af det danske angrebsspil.

Maria Fisker – 4

Viste træfsikkerhed og mod, da nogle af de andre spillere slog op i banen.

Anne Cecilie Dornonville de la Cour – 3

Viste i glimt sit store potentiale.

Lotte Grigel - 2

Var ufarlig og lavede alt for mange tekniske fejl.

Klavs Bruun Jørgensen – 3

Han havde svære arbejdsbetingelser, men han havde undervejs fine dispositioner ved at tage Anne Mette Hansen ud og at benytte Kristina Kristiansen for at bryde rytmen angrebsmæssigt. Han havde svært som træner ved at gøre noget ved de mange tekniske fejl.

Han prøvede at give sine vigtige spillere pauser, men det var for sent - spillerne var trætte. De tekniske fejl kunne han ikke gøre noget ved, og så var der bare for mange spillere, der underpræsterede.

Anne Sophie Okkels – UB

Fie Woller – UB

Althea Reinhart – UB

Louise Svalastog - UB