Randers HKs danske fløjspiller Maria Fisker var i fokus op til EM-slutrunden i håndbold for kvinder i Sverige på grund af et improviseret pandebånd.
I den første kamp mod Montenegro kom hun ikke på tavlen. I den anden kamp mod Ungarn scorede hun enkelt gang, mens hun mod tjekkerne i den tredje kamp scorede tre gange.
I søndagens kamp mod Norge var Fisker for alvor varm, og således bidrog den hurtige kant med hele fire scoringer i det smalle nederlag.
Dermed blev hun delt dansk topscorer i kampen, og nu har Danmark for alvor fart på i venstre side, hvilket blev understreget af et flot fire-tal af DR Sportens håndboldekspert Lars Krogh Jeppesen.
- God kamp af den hurtige venstre fløj. Scorer på fire ud af fem forsøg, skriver Lars Krogh Jeppesen i sin karaktergivning.
Vi har samlet alle Fiskers scoringer i toppen af denne artikel. Se flere højdepunkter fra kampen mod Norge herunder.