Landstræneren for herrelandsholdet i håndbold, Nikolaj Jacobsen, har igen indskrevet stregspiller Anders Zachariassen i EM-truppen.
Det skriver Dansk Håndbold Forbund i en pressemeddelelse.
Zachariassen erstatter Niclas Kirkeløkke i fredagens kamp mod Slovenien, der er Danmarks første modstander i mellemrunden.
Stregspilleren var senest med i Danmarks anden kamp ved EM mod Tjekkiet, der endte med et choknederlag på 27-28.
Seks kasser med tjekkiet
Zachariassen var en offensiv succes med seks scoringer, men han var også en del af et dansk forsvar, der faldt igennem på dagen.
Han udgik af truppen inden Danmarks seneste kamp, der var mod Spanien, fordi landstræneren ville have bagspilleren Peter Balling med.
Det var med stor succes, da Danmark vandt kampen 25-22, og Balling stod for otte af de danske scoringer.
/ritzau/