FC Midtjylland får hård modstand i Champions League

FC Midtjylland kom i en ekstremt hård pulje ved næste års Champions League.

(Foto: © Claus Fisker, Scanpix)

De danske sølvvindere fra FC Midtjylland Håndbold kan se frem til en række hårde kampe i næste års Champions League.

Fredagens lodtrækning sendte FC Midtjylland i pulje med de forsvarende Champions League-vindere fra Bucuresti med danske Line Jørgensen på holdet, Champions League-sølvvinderne fra Györ og den russiske storklub Rostov Don, der har danske Jan Leslie som træner.

Alle grupperne kan ses på billedet herunder.

https://twitter.com/ehfcl/status/748841791047110657

God pulje for Team Esbjerg

Til gengæld kan de danske mestre fra Team Esbjerg juble over, at de fik en noget mere overkommelig lodtrækning på papiret.

Holdet skal møde Larvik fra Norge og svenske Sävehof, mens der også blev plads i gruppen til en modstander, der går gennem kvalifikationsspillet.

Kvindernes Champions League indledes med den første runde i gruppespillet den 14.-16. oktober.