VIDEO Søren Kjeldsen: Femårig nedtur har gjort mig bedre

Den 41-årige danske golfspiller kan i den kommende sæson indfri en stor drøm: At spille på den amerikanske Tour.

Søren Kjeldsen er igen ovenpå efter en længerevarende nedtur.

- Den amerikanske Tour har altid været en drøm for mig. Det er den største i verden, og det har altid været mit håb, at jeg kunne få noget tid på den, inden min karriere var slut, lyder det fra Søren Kjeldsen.

I 2009 blev Søren Kjeldsen snydt for et millionbeløb af sin manager og det indledte en længerevarende nedtur for den danske golfspiller.

- Den nedtur jeg har haft i fem år, som den reelt har varet, har i virkeligheden hjulpet mig til at komme op på et højere niveau, end jeg nogensinde har været. På en eller anden måde kan jeg nu se de positive effekter af det, som gjorde rigtig ondt på et tidspunkt, lyder forklaringen fra Kjeldsen.

Søren Kjeldsen ligger i øjeblikket nummer 47 på verdensranglisten og han spiller sin første turnering på den amerikanske Tour på Hawaii i januar.

Se indslaget øverst i playeren.