I den bedste tjekkiske fodboldrække blev ivorianeren Francis Kone kampens store helt, da hans klub Slovacko på udebane mødte hovedstadsklubben Bohemians. Og det skyldtes hverken mål eller målgivende afleveringer, men derimod en handling, der var langt vigtigere.
Kone jagtede en lang af aflevering side om side med Bohemians forsvareren Daniel Krch. Hjemmeholdets målmand Martin Borkovic var dog først på bolden, men i sin clearing hamrede han hovedet sammen med holdkammeraten Krch.
Borkovic gik i græsset, og i duellen havde han slugt sin tunge og var derfor i stor fare for at blive kvalt. Dette opdagede Kone heldigvis med det samme, og Slovacko-angriberen fik på heroisk vis fisket tungen op af Borkovic’ hals.
Takkede redningsmanden
Efter kampen udtalte Kone, at det var fjerde gang i karrieren, at han havde reddet en spiller, der havde slugt sin egen tunge.
Borkovic blev kørt til observation på et hospital i Prag, og takkede efterfølgende Kone på facebook 'for at han med sin hurtige handling havde reddet ham’.
Af ligaen blev Francis Kone kåret som ’kampens helt’.
Se de dramatiske billeder i playeren herover.