40 år siden: EM’s første straffesparkskonkurrence gjorde én mand legendarisk

Tilbage i 70’erne lå Antonin Panenka til tider søvnløs om natten og tænkte, så det knagede.

Han var professionel fodboldspiller for Bohemian Praha og på det tjekkiske landshold. Det var ikke en stor kamp, dårlige resultater eller presset i den professionelle fodboldverden, der holdt ham vågen. Det var en intern konkurrence med klubbens målmand.

- Jeg plejede at træne straffe hos Bohemian med vores målmand, Zdenek Hruska. For at gøre det mere interessant havde vi altid en øl eller en chokoladebar på højkant på hvert straffe.

- Men fordi han var sådan en god målmand, så blev jeg ved at tabe penge, fordi han reddede flere spark, end jeg kunne score på, har Antonin Panenka forklaret til Radio Praha.

Derfor opfandt han straffesparket, der senere bare er blevet kendt som en ’panenka’.

Han afprøvede sparket adskillige gange i træningskampe og enkelte gange i den tjekkiske liga, inden han åbenbarede det for hele verden i EM finalen mod Tyskland i 1976 - for 40 år siden i dag.

EM’s første straffesparkskonkurrence

EM i 1976 var en turnering med tætte kampe. Dengang bestod selve slutrunden af fire kampe; to semifinaler, en bronzekamp og en finale. Indtil denne slutrunde var kampe, der stadig var uafgjort efter forlænget spilletid, blevet afgjort med en ny kamp eller ved at trække lod. For eksempel kom Italien i finalen ved EM i 1968 ved at vinde en lodtrækning.

I 1976 gik de første tre kampe alle i forlænget spilletid. Der var sat en omkamp i kalenderen to dage efter finalen i tilfælde af, at det stadig ville være uafgjort efter 120 minutter. Men Tjekkoslovakiet og Vesttyskland, der var i finalen besluttede, at den i stedet skulle afgøres på straffespark for første gang i turneringens historie.

Uli Hoeness lossede tyskernes fjerde straffespark langt over mål, og dermed kunne Antonin Panenka afgøre kampen ved at score på tjekkernes femte spark.

- Det var næsten som Guds vilje. Jeg var tusind procent sikker på, at jeg ville skyde på den måde og at jeg ville score, sagde Panenka til Radio Praha i 2007 om de nervepirrende sekunder op til sparket.

Han gik til bolden med et pænt tilløb, lod målmanden kaste sig til venstre og sparkede herefter dybt i bolden, så bolden sejlede stille og roligt i nettet midt i målet henover den liggende målmand.

Sparket, der er for galt til Elkjær

Tjekkoslovakkerne jublede og fodboldverdenen måbede. Den brasilianske legende Pelé mente, at manden måtte være enten gal eller genial.

Preben Elkjær var dengang 18 år og på nippet til det, der skulle vise sig at blive en storslået karriere. Han kan stadig huske Panenkas straffe, og han giver Pelé ret.

- Jeg tror, at man skal være begge dele, griner Preben Elkjær og uddyber:

- Hvis du brænder sådan et straffespark, så er du mærket for livet. Så det er sindssygt risikabelt. Så hvis du gør det, så er du lidt gal. Men hvis det lykkes, er du jo også genial, forklarer Preben Elkjær.

Preben Elkjær var kendt som en gavflab med en fanden i voldsk attitude på banen, men han har aldrig forsøgt at lave en ’panenka’ i kamp, og ville heller aldrig gøre det.

- Jeg synes, at det er for risikabelt. Man kan jo altid brænde et straffespark, Målmanden kan tage den, eller man kan sparke forbi. Men hvis man prøver på det der, og den så bliver taget, så vil folk jo sige, at det er helt åndssvagt at prøve på sådan noget i så vigtig en kamp, forklarer Preben Elkjær, og tilføjer med et grin, at det ikke er særlig svært til træning.

Sparket blev en del af fodboldsproget

Mogens Krogh, der er tidligere superligamålmand og har stået 10 landskampe for Danmark, fik ry for at være lidt af en haj i straffesparkskonkurrencer. Han afgjorde blandt andet pokalfinalen for Brøndby i 1994, da han tog tre straffespark mod Næstved.

Som målmand var han aldrig bange for at komme til at se dum ud ved at blive overlistet af en ’panenka’.

- Når man står i en straffesparkskonkurrence, så har man som målmand alt at vinde og chancen for at blive ’man of the match’. Hvis der bliver scoret, så er det bare ærgerligt. Sådan tror jeg, de fleste målmænd har det. Hvis den bliver lobbet midt i målet kan man tænke; fint! Jeg snupper bare den næste, forklarer Mogens Krogh.

Adskillige spillere har forsøgt sig med ’panenkaen’ siden den sommeraften i 1976. Og hver gang går tankerne tilbage til den dengang, til stor fornøjelse for Panenka selv.

- Jeg har set spillere tage sådan et straffe adskillige gange, og kommentatorerne forsømmer aldrig at kalde det et ’panenkastraffe’, og det er selvfølgelig en stor tilfredsstillelse, sagde Panenka i 2007 i et interview med Radio Praha og tilføjede, at det vigtigste for ham altid var at underholde publikum.

Med straffesparket fik han også en pludselig stjernestatus. Fra at være en fodboldens Jens-Erik Middelmand, blev han nu udtaget til udvalgte hold med spillere som Eusebio, Cruyff og Beckenbauer.

Antonin Panenka har flere gange forklaret, at han kun ser én hage ved, at han opfandt sparket. Og det er, at han begyndte at blive tyk af alt det øl og chokolade han vandt over holdkammeraten i deres interne straffesparkskonkurrencer efter træningerne.