Man kan ikke få rødt kort for noget, som dommeren ikke ser. Det må næsten have været Federico Santanders tanker i de sekunder FCK-angriberen besluttede sig for at give Emiliano Marcondes et knæ i baglåret.
Som man kan se i klippet over artiklen, ser det unægtelig ud til, at argentineren meget bevidst forsøger at skade modstanderen fra FC Nordsjælland.
Spørgsmålet er så om dommer Michael Johansen faktisk så episoden og vurderede, at der ikke skulle uddeles advarsel, eller om han slet og ret missede paraguayanerens bagholdsangreb.