DBU arbejde målrettet for at komme brug af pyroteknik ved fodboldkampe til livs. Det danske fodboldforbund mener, at brugen af for eksempel romerlys på stadion kompromitterer sikkerheden, og derfor har man forbudt al pyroteknik.
Da Viborg og FC Midtjylland 28. august mødtes i det jyske lokalderby, var der godt gang i romerlysene hos de to klubbers fans. Efterfølgende valgte Viborg at dele en video på Facebook, hvor klubbens fans viste deres opbakning blandt andet ved brug af pyroteknik. Det bliver Viborg nu straffet for.
DBU mener nemlig, at Viborg ved at dele videoen viser en accept af fansene ulovlige brug af fyrværkeri, og det er ikke tilladt ifølge DBU’s reglement.
- Her indhentede instansen en redegørelse fra Viborg men vurderede, at Viborg FF med klubbens video på facebook offentligt har udtrykt anerkendelse af brugen af romerlys og derved udvist illoyal og usømmelig adfærd, skriver DBU på sin hjemmeside.
Yderligere bødestraffe
Viborg straffes med bøde på 10.000 kroner for at have delt videoen samt yderligere 25.000 kroner for fansenes adfærd. FC Midtjylland har fået en bøde på 35.000 kroner.
Derudover er fem klubber straffet med bøder på i alt 200.000 kroner for lignende tilfælde, hvor fans har benyttet pyroteknik. Det drejer sig om Brøndby, FC København, Esbjeg, Vejle og FC Midtjylland.
Bødestraffene kan ankes af klubberne inden for to uger.