Det hele begyndte foran et forholdsvis smalt publikum i FC Københavns Fanradio mandag aften i sidste uge.
Her blev historien om pseudonymet ’Oscar’ og Brøndby-formanden Jan Bech Andersens udfald på et fanforum for Brøndby-supportere første gang omtalt offentligt, hvorefter historien eksploderede som en overdimensioneret brintbombe over hele medieverdenen i løbet af tirsdagen.
Der blev efterfølgende grint, rystet på hovedet og sagt undskyld, men det var kun begyndelsen. Som om det ikke allerede mindede mere om et afsnit af Melrose Place end Superligaen, fik den bedste danske række sit første offentlige trekantsdrama nogensinde. Og så i Randers af alle steder.
Galgenhumor i Brøndby
Sagen om Jonas Borring, Christian Keller og en kvinde ved navn Kira blev lige så eksponeret, og det var nærmest skrevet en anelse for oplagt i manuskriptet, at netop Brøndby og Randers FC selvfølgelig stod over for hinanden på Brøndby Stadion klokken 16.00 søndag eftermiddag.
Her gjaldede den amerikanske rapper Jay-Z’s hit (I got) 99 problems (but a bitch ain’t one) ud over opvarmningen som ugens absolut mest morsomme og galgenhumoristiske kommentar til sæbeoperaen i den bedste danske række.
Men i virkeligheden er der ikke noget som helst at grine af.
Mere tragedie end komedie
Helt lavpraktisk er det ulykkeligt at de smertefulde brud i to familier med børn involveret er blevet hvermandseje i Danmark. At en cheftræner i en af Danmarks største klubber har set sig nødsaget til at sige sit job op efter et massivt tillidsbrud. Og at der nu begge steder forestår et oprydningsarbejde, som vil kræve mere end 37,5 timer om ugen for direktørtyper som Michael Gravgaard i Randers FC og Troels Bech i Brøndby IF.
På et mere overordnet plan er vitsen imidlertid også til at overse. Ja, det har da været kulørt underholdning, som måske har skaffet Superligaen nye fans i netop det segment, men i netop disse år, hvor dansk klubfodbold i forvejen kæmper for at vende en nedadgående spiral sportsligt, organisatorisk og økonomisk, er det hele langt mere tragisk end komisk.
Især situationen i Brøndby vidner om, at der er lang vej i den retning.
Thomas Frank er historie på Vestegnen, mens Jan Bech Andersen og hans penge står tilbage. Formanden fortalte selv, at han havde opbakning fra bestyrelsen. Men skulle han nok ikke snarere have sagt, at hans penge havde opbakning?
Hele affæren vidner om, at et af Danmarks største klubbrands er bundet totalt op på en enkelt mands luner og forgodtbefindende, og næppe mange af de omtalte bestyrelsesmedlemmer har i det stille været ret tilfredse med at blive associeret med så dårlig ledelse. Eller sagt på en anden måde: Jan Bech kan sådan set i morgen bestemme, at Brøndby fremover skal spille i grøn og brunt, og alternativet vil stadigvæk være mulig konkurs.
Trænerkandidat med 'en Keller' på cv'et
Nu står Brøndby igen tilbage med Auri Skarbalius, et blakket ry og et oprydningsarbejde, der næsten kvalificerer til hjælp fra en af de større hjælpeorganisationer under FN.
Jep, de har ’99 problems’ på Vestegnen, men kvinde er trods alt ikke et af dem. Lige nu i hvert fald.
Vanvidsugen sluttede nemlig med, at Chelseas John Terry blev massivt rygtet på vej til et trænerjob i Brøndby fra sommeren, og var der ikke noget med, at Terry engang mistede anførerbindet for det engelske landshold efter at have haft en affære med sin holdkammerat Wayne Bridges kone?
Oh, The Irony!
Kampen mellem ugens to mest omtalte klubber endte i øvrigt med en sejr på 1-0 til Brøndby, hvilket flyttede dem tilbage op i feltet af medaljekandidater, men midt i alle trakasserierne i den bedste sendetid blev denne uge faktisk også den, hvor vi vil tale om, at både mesterskabet og nedrykningen faldt endelig på plads.
FCK i særklasse
I toppen var FC Københavns offensive opvisning i sejren på 6-2 over AaB det endegyldige bevis for, at københavnerne som ventet er for stærke for resten af i ligaen i dette forår. Forspringet til SønderjyskE på andenpladsen er nu ni point, og med så mange formstærke spillere at vælge i mellem for cheftræner Ståle Solbakken, virker et massivt formdyk urealistisk.
FC København har med 12 kampe tilbage allerede sat skabet på plads, konkurrenterne skyder tydeligvis sig selv kontinuerligt i fødderne med kraftige håndvåben (trods alt stadigvæk rent metaforisk), og spændingen kommer til at stå om sølv, bronze og de europæiske pladser.
I bunden er det også både sikkert og vist, at Hobro ender på sæsonens eneste nedrykningsplads. Inden forårssæsonen kunne de skimte Esbjerg i horisonten, men siden har Ove Pedersens hold spillet tre kampe, hvori de har fået nul point og scoret nul mål.
Samtidig har Esbjerg vundet to kampe, og der er nu 11 point op til redning for Hobro. Løbet er kørt.
Og på den måde kan vi sætte to streger efter en uge, hvor Superligaen altså mistede såvel både en stor del af spændingen samt en lige så markant andel af uskylden, og hvad står vi tilbage med?
Ja, om 10 år vil vi kunne sige: Kan du huske dengang i marts 2016, da det hele eksploderede i Superligaen med falske identiteter samt skæg, blå briller og ulykkelig kærlighed. Det var da meget sjovt, men i alle gode vittigheder er der som bekendt en stor del af sandhed.
Vi har 99 problemer – og en kvinde ved navn Kira er bare et enkelt af dem.