KOMMENTAR For meget fladpandet pauseunderholdning

Der er ingen nemme løsninger på Superligaens tilskuerkrise. Cheerleadere, der danser til 80’er-hits, er slet ikke en af dem, vurderer Andreas Kraul.

1 / 2

Superligaen mister tilskuere. 18 procent færre er gået på stadion i Danmarks bedste række i denne efterårssæson sammenlignet med sidste efterår.

DR Sportens kommentator Andreas Kraul er førstehåndsvidne til den negative tendens, og han ser ingen nemme løsninger på problemet:

- Jeg lægger meget mærke til det, når jeg sidder og kommenterer kampe i radioen. Og der oplever jeg alt for mange kampe, hvor stemningen er faldet i forhold til tidligere. For mange kampe, hvor der sidder under 3000 tilskuere – nogle gange under 2000. Og det gør jo noget ved helhedsoplevelsen, siger Andreas Kraul.

- De kampe, hvor der er rigtig mange tilskuere på stadion, er dem, som er mest ansporende for spillerne. Når man spørger dem, siger de jo, at de elsker de her kampe, hvor kulissen er fantastisk – og det er så næsten ligegyldigt, om det er på hjemme- eller udebane – bare dét, at man spiller for et næsten fyldt stadion, sætter niveauet op.

Hvad betyder det for Superligaen, at der kommer færre tilskuere?

- I første omgang betyder det et kvalitetstab i selve oplevelsen. Og det gælder hele vejen rundt. Det gælder for tilskuerne på stadion, for tilskuerne, der hører den i radioen eller ser den i tv, og faktisk også for spillerne.

- Det at spille en fodboldkamp professionelt er også bundet op på den ramme, der er. Man kan se, at de kampe, der bliver spillet for fulde huse, som man ser med FCK mellem Brøndby, bliver på en eller anden måde løftet op. Hele rammen er mere international, og det betyder også, at spillerne bliver en anelse mere skærpet. Så hvis der var flere af den slags kampe, så er min påstand, at niveauet også ville blive hævet.

- Og det er også det, man ser, når holdene kommer ud og spiller europæisk. Så ranker de ofte på en eller anden måden ryggen og skærper sig en anelse mere, fordi det er nogle specielle rammer. Der er det bare anderledes at komme til Farum Park en fredag aften, og der sidder 2000 mennesker, og man kan høre alt, der bliver råbt på stadion.

Nu nævner du selv en fredagskamp i Farum. Og det er jo blot en af hver Superliga-rundes syv kampe som spilles på forskellige tidspunkter. Kampene ligger jo nu spredt ud fra fredag aften og hen over lørdag og søndag, samt en mandagskamp. Er det kampprogrammets skyld, at der kommer færre fans?

- Det er klart, at kampprogrammet har indflydelse – altså at kampene spilles på mærkelige tidspunkter. Det er svært at få en rytme i det. Der er jo ikke sammenhæng mellem, hvornår kampene bliver lagt i forhold til de forskellige klubber.

En fredagskamp i Farum er måske ikke det mest tillokkende (Foto: © liselotte sabroe, Scanpix)

- Lad os antage, man er Esbjerg-fan, så er kampen den ene uge fredag aften, den næste uge er det lørdag eftermiddag, og så er det mandag aften. Og hvis man i forvejen skal til svømning, linedanse eller tysk på aftenskole kan man ikke få en rytme ind i det. Så det er klart, at det giver en ujævn fankultur.

- Men det er også et vilkår, fordi det er en så stor del af klubbernes økonomi, at TV-selskaberne har planlagt det her kampprogram. Så spørgsmålet er, om man bare må se det som et grundvilkår, og så arbejde ud fra det og prøve at få flere tilskuere.

- Fordi en ændring af kampprogrammet, vil også give et tab rent økonomisk – som måske vil være endnu hårdere i forhold til, hvilke spillere man kan have, og hvilke klubber der kan overleve. Så jeg er ikke sikker på, at det er den årsag, man skal sætte ind over for.

Hvad kan så være løsningen?

- Jeg har ikke nogen løsning, men jeg har en lille overvejelse. Jeg synes ikke, de danske klubber er gode nok til at være værter. Jeg rejser jo tit rundt til mange stadioner rundt omkring i Europa, og jeg synes, der er brug for nogle flere studieture for de danske klubber til de steder.

- Jeg synes for eksempel, at der er meget fladpandet pauseunderholdning på danske Superliga-stadioner, hvor man tit tænker, at det ville være bedre helt at lade være.

- De danske klubber kunne måske kigge på de svenske klubber. De har ikke højere kvalitet i spillet end i Danmark, men de har en langt stærkere fankultur. Hvad er det, de kan? Det er ikke lige til at sige, for så havde jeg bare gjort det nu. Men altså hvad er det, man kunne kopiere fra den svenske fankultur til nogle af klubberne herhjemme?

- Men det bider også sig selv i halen. Det er meget nemmere at lave en helhedsoplevelse på stadion og lave god pauseunderholdning, når der er mange fans i forvejen. Det er enormt svært at starte en fest, hvis du kun er tre mand. Så det er også letkøbt for mig at sige det på den måde.

- Men jeg synes, vi er for dårlige i Danmark til at tænke ud af boksen. Det bliver tit noget med, at der er nogen, der skal sparke en bold i mål i pausen, og så vinder de 10.000 kroner, og der er ingen, der gider at se det. Eller at man får fem-seks piger til at danse til et 80’er-hit i frostvejr. Det er meget karikeret. Der skal noget mere til.

- Men det er også svært for den enkelte klub at opfinde den dybe tallerken. Lige så vel som at der er lavet en ny turneringsstruktur, så er det også noget, der bør tages hånd om samlet. Klubberne har et fælles produkt, der taber tilskuere, men hvad kan de så gøre i fællesskab for at vende den udvikling.

Tilskuertallet for denne efterårssæson er de værste i 15 år.