Fredag aften sparker FC Nordsjælland og SønderjyskE gang i en ny sæson i Alka Superligaen på Farum Park.
Det er derfor tid til at kigge frem mod, hvad vi kan forvente os af de 12 mandskaber i den bedste danske fodboldrække.
Vi har spurgt tre af DR Sportens fodboldkommentatorer om, hvordan de tror, at det hele ender, når der fløjtes af efter 33. spillerunde i slutningen af maj næste år.
Tættere top
Ekspertkommentator Jan Kalborg ser frem til en sæson, hvor han forventer, at konkurrencen i toppen af ligaen bliver større end i den netop overståede.
- Jeg tror, vi får en lidt mere interessant liga i år, fordi FCK har bygget et hold op i løbet af det seneste år, som gerne skulle være mere konkurrencedygtigt. Samtidig har Brøndby også forstærket truppen.
- FC Midtjylland kan få en udfordring med at skulle spille europæiske kampe ved siden af Superligaen. Vi har tidligere set mange hold have problemer med netop det, lyder vurderingen fra Jan Kalborg.
Og så tror den tidligere Hvidovre-træner også, at OB efter en række skuffende sæsoner igen vil blande sig i Superligaens top.
- Organisationen kommer i fokus under den nye træner Kent Nielsen, og det tror jeg kan komme til at redde nogle point for dem.
Jan Kalborgs bud på slutstillingen i Alka Superligaen 2015/2016
I bunden forudser Jan Kalborg, at oprykkerne fra Viborg ender med sorteper og slutter som den direkte nedrykker.
- 1
FC København
- 2
Brøndby IF
- 3
FC Midtjylland
- 4
OB
- 5
AaB
- 6
Esbjerg fB
- 7
AGF
- 8
Randers FC
- 9
Hobro IK
- 10
SønderjyskE
- 11
FC Nordsjælland
- 12
Viborg FF
Andreas Krauls bud på slutstillingen i Alka Superligaen 2015/2016
Fodboldkommentator Andreas Kraul er i vid udstrækning enig med Kalborg. Han tror bl.a. på en identisk top-4. Til gengæld tror han, at Viborg snyder Hobro i kampen om at undgå ligaens eneste direkte nedrykningsplads
- 1
FC København
- 2
Brøndby IF
- 3
FC Midtjylland
- 4
OB
- 5
Randers FC
- 6
AaB
- 7
Esbjerg fB
- 8
FC Nordsjælland
- 9
SønderjyskE
- 10
AGF
- 11
Viborg FF
- 12
Hobro IK
Henrik Linigers bud på slutstillingen i Alka Superligaen 2015/2016
Også Henrik Liniger - der kommenterer fodbold på både radio og tv - tror på, at Ståle Solbakkens FCK-mandskab snupper mesterskabet foran Brøndby og Midtjylland. Ifølge Liniger er det mest sandsynligt, at Viborg ender som nedrykker.
- 1
FC København
- 2
Brøndby IF
- 3
FC Midtjylland
- 4
OB
- 5
Esbjerg fB
- 6
AaB
- 7
Randers FC
- 8
AGF
- 9
SønderjyskE
- 10
FC Nordsjælland
- 11
Hobro IK
- 12
Viborg FF
Hvordan tror du, at Superligaen ender? Kom med dit bud på DR Sportens Facebookside.