Jess Thorup bliver ny træner i FC Midtjylland

Jess Thorup overtager jobbet som træner for de danske mestre efter Glen Riddersholm.

Jess Thorup skal fremover være træner for FC Midtjylland. (Foto: © Jens nøRgaard Larsen, Scanpix)

Jess Thorup overtager jobbet som træner for de danske mestre efter Glen Riddersholm.

Han er netop blevet præsenteret på et pressemøde i Ikast.

- Vi har været grundige og brugt den tid, der skulle til for at finde den helt rigtige. Det har været vigtigt for os at finde en, som er dygtig både til talentudvikling og at se det hele mennesker, og det er Jess, forklarer sportsdirektør Claus Steinlein i en pressemeddelelse.

- Jeg blev hurtig nysgerrig. Jeg har altid syntes, at FC Midtjylland var en spændende klub. Den er nytænkende og fremsynet og har samtidig været talentudviklende. Efter samtalerne blev jeg mere end nysgerrig, og nu står jeg her, siger Jess Thorup.

Jess Thorup har i de seneste to år været træner for U21-landsholdet, som han førte til semifinalen, ved det netop overståede EM i Tjekkiet. Inden da var han træner for Esbjergs Superligamandskab.

Jess Thorup har fået en treårig kontrakt med FC Midtjylland.