Optimismen og troen på fremtiden er kommet tilbage til Brøndby, siden tyske Alexander Zorniger i sommer tiltrådte som træner i klubben. I søndags blev et lille formdyk endt med en 3-0-sejr over OB, og Brøndby er dermed på andenpladsen i Superligaen med 21 point.
Fire point længere oppe ligger rivalerne fra FC København placeret på førstepladsen, men selvom vi ikke engang er halvvejs igennem grundspillet, mener Alexander Zorniger, at FCK er stukket af og ikke kan hentes.
- Dertil har FCK simpelthen for stort et forspring, siger Alexander Zorniger til mx.dk.
- Når man ser, hvordan de vinder deres kampe, med hvilken kvalitet de gør det, så kan vi godt være med i en enkelt kamp, men ikke over en hel sæson, siger Zorniger.
Brøndby og FC København har stadig et indbyrdes opgør i Parken til gode. De to hold spillede senest 1-1, da de mødtes i Brøndby