I søndagens 0-2-nederlag ude mod FC Midtjylland pådrog Brøndby-stopperen Daniel Agger sig en forstrækning i baglåret, og han er ikke med mod FC København onsdag aften i DBU Pokalen.
Til gengæld er Brøndbys målmand Frederik Rønnow klarmeldt igen og derfor tilbage i den trup, som cheftræner Auri Skarbalius har udtaget til kampen.
Også David Boysen er tilbage i truppen, efter at kantspilleren måtte sidde over i weekendens opgør mod FCM med sygdom.
Den første af to semifinalekampe mellem FC København og Brøndby fløjtes i gang onsdag klokken 18.
Returkampen spilles 20. april.
/ritzau/