Fattig er vist ordet, der beskriver Superligaens runde 23 bedst. I hvert fald målfattig.
Bare otte mål i seks kampe blev det til, men én af dem må siges at veje op for en ellers flad runde.
Bjørn Paulsens mål i Esbjergs 1-0-sejr over Viborg mandag aften har i hvert fald nok wow-effekt til at være en af kandidaterne til årets mål.
Med hælen dirigerer midtbanespilleren elegant bolden i mål og sikrer dermed tre vigtige point til Esbjerg i bunden af tabellen. Vestjyderne har nu 14 point ned til Hobro på Superligaens eneste nedrykningsplads.
I klippet herover kan du se Paulsens flotte scoring.