Marcus Ingvartsen fra FC Nordsjælland fortsætter på U21-landsholdet, hvor han slap inden landskampspausen i Superligaen.
Fredag aften scorede angriberen hattrick, da Danmarks U21-landshold vandt 3-0 på udebane over Bulgarien.
Sejren var uden betydning, da Danmark allerede havde vundet gruppen inden kampen og er klar til sommerens EM-slutrunde i Polen.
Ingvartsens første mål var på straffespark efter 12 minutter. Målmanden havde handsken på, men han kunne ikke forhindre det hårde spark i at gå i nettet.
Et kvarter senere scorede Ingvartsen igen efter oplæg af AaB's Jakob Blåbjerg. I anden halvleg sikrede han sit hattrick med et mål efter lidt mere end en times spil.
I Superligaen har Ingvartsen scoret syv gange i denne sæson. Det rækker til en delt andenplads på topscorerlisten. Tre af angriberens mål er faldet i de to seneste kampe før landskampspausen.
I sejren over Bulgarien vogtede AGF's Thomas Hagelskjær målet, da Esbjergs Jeppe Højbjerg blev skadet under opvarmningen.
/ritzau/