Man skal et godt stykke tilbage i historien for at forstå, hvorfor en EM-kvalifikationskamp d. 14. oktober 2014 mellem Serbien og Albanien endte i masseslagsmål mellem spillere og tilskuere, og hvorfor spillerne fra det albanske landshold gennem en regn af mønter, lightere og sten måtte flygte fra banen i Beograd.
Albanien har nemlig en lang politisk historie, der har budt på masser af kampe og krige, hvor specielt forholdet til Serbien har haft sine prøvelser.
- De har en vis tradition for lidenskabelige optrædender. Det er sådan i Balkanlandene, at man ikke skelner meget mellem begivenheder, der er foregået fra to år siden, 20 år siden eller 200 år siden. Det hele kommer på bordet, hvis man kommer rigtig op og skændes, fortæller Karsten Fledelius, der er lektor og historiker ved Københavns Universitet.
Dronen fra Storalbanien
Og det var netop, hvad der skete d. 14. oktober sidste år. Alt kom på bordet.
Det iltre forhold mellem Serbien og Albanien, der er skabt på baggrund af blandt andet Kosovokrigen, blusede lige pludselig op da en drone fløj ind på banen med et storalbansk flag.
Mange albanere har under tiden været under serbisk herredømme, og ønsket har for mange albanere længe været, at få skabt en forening af de albanske områder. National selvstændighed med andre ord. Derfor blev dronen og flaget anset som en provokation, man ikke kunne lade stå til.
- Det blev til gensidige nationalistiske demonstrationer og skabte en større krise mellem Serbien og Albanien. Flaget var lavet til lejligheden, og det havde en storalbansk symbolik, idet man her viste, hvordan den sorte albanske dobbeltørn bredte sine vinger udover et geografisk område, der ikke bare var Albanien, men også Kosovorepublikken, fortæller Karsten Fledelius.
Flaget blev taget ned af den serbiske spiller Stefan Mitrovic, hvilket skabte stor utilfredshed hos flere albanske spillere, der prøvede at vriste flaget ud af serberens hænder.
Episoden endte med at en stor mængde fans løb på banen og begyndte at slå løs på spillere, såvel som politi. De albanske spillere forsvarede sig, men måtte flygte med hænderne over hovedet for ikke at blive ramt af flyvende genstande og knyttede næver.
Hele miseren endte med, at Albanien vandt en ankesag ved den international sportsdomstol, CAS, der tildelte Albanien en skrivebordssejr og dermed alle tre point.
Lidt ligesom Nordkorea
Albanien var i mange år styret af en barsk diktator, Enhver Hoxha, som ledte landet i bedste nordkoreanske stil. Inden kommunismen i 1991-92 gik i opløsning, var det svært at forlade landet, man kørte hensynet til befolkningen meget langt ned, og man brugte mange ressourcer på at forsvare sig selv.
- Det var et lille lukket land, der kæmpede ud fra en opfattelse af, at man kun havde sig selv at stole på, og at de skulle være frie under alle betingelser, siger Karsten Fledelius.
Det iltre temperament kan spores langt længere tilbage end til kommunismens fald i Europa. Den albanske befolkning er i historiebøgerne kendt for at kunne slå en prober næve og svinge et sværd, hvilket flere gennem tiden har fået at mærke.
- Det var jo sådan, at tyrkerne foretrak at albanerne passede sig selv, fordi de var altså for besværlige. De var alt for voldsomme. Også når de førte krig. Da grækerne prøver at gøre sig fri fra tyrkerne i slutningen af 1700-tallet, brugte tyrkerne faktisk albanere til at kæmpe mod grækerne, fortæller Karsten Fledelius.
Dette blev blandt flere lande populært, og faktisk har grækerne også selv brugt albanerne som krigere, hvis lokummet brændte. Hvilket mange albanere har set som en god mulighed for at bosætte sig.
- Der findes faktisk en stor gruppe etniske albanere i Grækenland i dag, som traditionelt har været soldater. Så det er en fattig, nøjsom og hårdfør soldaternation med en vældig stolthed.
Derfor vil der ifølge Karsten Fledelius heller ikke blive skortet på stolthed og ære, når albanerne krydser klinger med det danske fodboldlandshold i en kamp, som meget vel kan være med til at skrive endnu et stolt kapitel i de albanske historie bøger. Nemlig at holdet har gode muligheder for at kvalificere sig til den første slutrunde nogensinde.