Det danske OL-landshold i fodbold blev ved lodtrækningen på Maracanã parret med de brasilianske værter, Sydafrika og Irak.
En lodtrækning der kan betyde, at Brøndby-holdkammeraterne Riza Durmisi og Lebogang Phiri kommer til at stå ansigt til ansigt i Brasilien.
Begge spillere er i hvert fald klar, hvis de danske og sydafrikanske landstrænere finder dem gode nok til deres respektive trupper.
https://twitter.com/Lebhino6/status/720652911039094784
Og Durmisi og Phiri melder også begge ud, at de bestemt er klar, hvis Brøndby er klar til at slippe de to spillere i august.
Flere Brøndby-folk i spil
Christian Nørgaard, Andrew Hjulsager og Frederik Holst er ligeledes spillere fra Brøndby, der kan blive aktuelle til OL-truppen.
Trupperne til OL i Brasilien består af 18 spillere, hvor de 15 skal være født d. 1. januar 1993 eller senere.
Klubberne er ikke forpligtet til at afgive spillere, da OL-turneringen ikke er en del af Det Internationale Fodboldforbund, Fifa's, kalender.