'Rigtig dårlige kontrakter' ødelægger flot udvikling i dansk kvindefodbold

Antallet af kontrakter i dansk kvindefodbold stiger, men vilkårene halter, lyder det fra Spillerforeningen.

Fortunas Janella Cordia og Karoline Olesen prøver at følge med FCNs Princess Marfo under finalen i Gjensidige Kvindepokalen mellem FC Nordsjælland og Fortuna Hjørring i Aalborg onsdag den 21. juni 2023. (Foto: © Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

For mange er det en drøm, der går i opfyldelse, når kragetæerne bliver sat på den første fodboldkontrakt.

I Gjensidige Ligaen er det ikke anderledes, men vilkårene i kontrakten er ikke nødvendigvis det, man har drømt om.

I 2018 var der 39 kontraktspillere i dansk kvindefodbold fordelt på tre klubber.

Ved udgangen af 2023 var der 235 - fordelt på ti klubber.

Tallene kalder nærmest på konfettikanoner og skåltaler, men spørger man Allan Reese, vicedirektør i Spillerforeningen, så er det ikke hele sandheden.

For ifølge Spillerforeningen oplever mange kvindelige fodboldspillere i Danmark, at deres ofte beskedne kontrakter ikke bliver overholdt, og at indholdet af dem ikke matcher tanken bag.

- Grundlæggende handler det om at øge respekten for de kvindelige professionelle spillere. Antallet af kontrakter er ikke rigtig noget værd, hvis ikke der er niveau bag dem, siger Allan Reese.

Engang var de få, men nu er det stort set alle spillere i den danske liga, som er på kontrakt. (Foto: © Claus Bech, Ritzau Scanpix)

For Spillerforeningen er en kontrakt i sig selv ikke noget, der gør en spiller bedre, og derfor skal der bund bag aftalerne, før det rykker noget.

- Det handler om vilkårene, man spiller under. Ofte er der en sløj balance mellem eksempelvis løn og kontraktlængde. Det er det, vi ser alt for ofte i dag. Det er rigtig dårlige kontrakter med lang binding.

- En tre-årig kontrakt til 1.000 kroner om måneden er en kontrakt med rigtig dårlig balance, og tjener jo ikke et fair formål, når man i stedet kunne have indgået en amatøraftale, hvor spillere må tjene op til 3.000 kroner om måneden, siger Allan Reese.

Skal væk fra tendens

Men lønsummen er nu ikke det, der optager Spillerforeningen mest, når de arbejder med kontrakter for kvindelige fodboldspillere.

Det ville ikke hjælpe meget, hvis man pludselig hævede kassekreditten i banken og begyndte at stange kontrakter til 50.000 kroner om måneden ud.

For én ting er, hvad der står i kontrakterne. Noget helt andet er, hvad klubberne kan tilbyde af træningsfaciliteter, trænere og lægestab. Her oplever Spillerforeningen, at der stadig er kilometer af vej, som skal tilbagelægges, og her skal DBU mere på banen, hvis det står til Spillerforeningen.

- Jeg tror da, at DBU spiller en meget vigtig rolle. De er nødt til at bruge nogle af de penge, som de tjener på slutrunder, på at kanalisere dem ud i klubberne, så de kan have penge til at ansatte eksempelvis en fysisk træner, fysioterapeuter og en læge.

- Det er bunden for, at man kan drive professionel fodbold. At man har nogle faciliteter og kompetencer, som kan understøtte selve udviklingen af spillerne og selve spillet, siger Allan Reese.

Lige nu er det eksempelvis således i Gjensidige Ligaen, at det er et krav for at have en licens, at man har tilknyttet en fysioterapeut.

Der er dog ikke noget krav om, at personen skal være til stede til andet end ved hjemmekampe.

- Vi skal væk fra den tendens, som begyndte for mange år siden, hvor spillerne skulle være taknemmelige, hvis de fik et par støvler og et måltid mad på kampdage. Det har intet med at være professionel at gøre, så vi skal et sted hen, hvor både spillere og klubber sammen kan skabe merværdi, siger Allan Reese.

Tingene flytter sig trods alt

På trods af tendenser og til tider tarvelige kontrakter, flytter tingene sig stadig, vurderer Allan Reese.

Det kommer bare til at tage noget tid at få dansk kvindefodbold op på et internationalt kompetitivt niveau, hvis ikke intentioner og investeringer begynder at følges ad.

Især når det kommer til de kontrakter og aftaler, som kvindelige fodboldspillere i Danmark spiller under.

- Det er DBU's standardkontrakt, som er gældende, og det er kun DBU's bestyrelse, som har indflydelse på den i dag.

- Vi har forklaret til DBU, at det går ikke. Vi er nødt til at have et samarbejde, der afspejler, at der er nogle parter på området, som skal være med til at bestemme. Det er vi i en god dialog omkring, og jeg tror på, at vi er tættere på en løsning, end vi tidligere har været.

- Indenfor de sidste par år har nogle få klubber rykket sig en del, men vi skal have mange flere klubber til at rykke mere, hvis vi skal kunne gøre os forhåbninger om at få en attraktiv og konkurrencedygtig branche og liga, der også kan holde på de største unge talenter og være et seriøst alternativ for etablerede danske spillere i udlandet, siger Allan Reese.