Dansk kvindefodbold er bundet op på vanetænkning og traditioner, og hvis ikke det ændrer sig, kommer der aldrig til at ske noget.
Så kontant er udmeldningen fra en af dem, der til daglig forsøger at bestige kvindefodboldens daglige rulletrappe.
For Trine Hesselund Hopp Møller, administrerende direktør i FC Nordsjælland, er den evige gang med små og få fremskridt ved at være nok.
Efterårets debat om en fast track-ordning i dansk kvindefodbold var endnu et eksempel på netop det, og derfor vil FC Nordsjællands direktør gerne gøre det klart, at der skal ske noget.
Selvom en fast track-ordning kunne gøre FC Nordsjællands position som et af topholdene i Gjensidige Kvindeligaen mere usikker på grund af øget konkurrence, mener direktøren, at ordningen kunne gavne dansk kvindefodbold.
Men ordningen, som ville gøre det muligt for Superligaens herreklubber at starte et kvindehold direkte i kvindernes bedste eller næstbedste række, blev nedstemt af DBU's lokalunioner, før den overhovedet nåede til behandling i DBU's bestyrelse.
- I FC Nordsjælland så vi muligheden for fast track som tiltrængt nytænkning. Vi kan ikke vente i 30-40 år på at Kvindeligaen udvikler sig, for så når den aldrig at ramme sit potentiale.
- Vi skal spørge os selv, om vi tør at udfordre os selv nok til ikke at være bundet af vanetænkning og traditioner, for lige nu er diskussionen, om det er unfair, at man kan gå direkte ind i 2. division. Men hvis den tradition hæmmer udviklingen af kvindefodbold, er det jo ikke en god beslutning, siger Trine Hesselund Hopp Møller.
Fast track burde komme med krav
Derfor ærgrer det FC Nordsjælland-direktøren, at forslaget ikke engang nåede frem til beslutningstagerne.
Havde det været tilfældet, kunne man trods alt diskutere, hvordan ordningen kunne være med til at hæve niveauet i dansk kvindefodbold.
Men det med at turde gentænke måden at gøre tingene på, har Trine Hessellund Hopp Møller svært ved at få øje på.
- Vi er ramt af, at vi er for meget i systemer. Man sætter ikke engang fast track til afstemning, fordi der sidder nogen med ansvaret for bredden, som har sagt nej på forhånd.
- Jeg mener, at fast track-ordningen skulle komme med krav til investeringer i stab, akademidrift og lignende, som på sigt kunne løfte kvindefodbolden, siger Trine Hesselund Hopp Møller.
At debatten udelukkende kom til at handle om sportslige tramponlispring for klubber med velkendte logoer ærgrer direktøren, men det betyder heller ikke, at klubberne, som gerne så et "ja", nødvendigvis har ret i alt.
Et logo og stærkt brand på herresiden er ikke lig med succes.
- På den anden side, så står der også nogle nye klubber, som siger, at ligaen vil få et gigantisk løft, hvis de kommer ind. FC København og FC Midtjylland eksempelvis. Men det er heller ikke nødvendigvis rigtigt.
- Brøndby, FC Nordsjælland, AGF og AaB er der allerede, og det har altså ikke løftet ligaen til uanede højder. Så det er lige så farligt at tro, at bare fordi der kommer nye logoer ind i ligaen, så udvikler det sig.
Et CSR-ben, der aldrig bliver til mere
Kigger man længere ud end danske kystlinjer, kan man, selv med nedsat syn, konstatere, at andre lande har investeret massivt i kvindefodbolden.
England er i en liga for sig i Europa, men også USA begynder at rykke, og der er inspiration nok at trække på, hvis man vil, lyder det fra Trine Hesselund Hopp Møller.
Og det begynder helt i det lavpraktiske, når man taler investeringer. Som med banerne, kampene spilles på.
- Årets bane bliver i Kvindeligaen lev seneste Brøndbys bane 2. Det må indikere ret tydeligt, at græsbanerne, som Kvindeligaen har til rådighed, slet ikke lever op til forventningerne man har til at spille i Danmarks bedste række, siger Trine Hesselund Hopp Møller.
Udfordringen er dog, at den danske kvindeliga, ifølge FC Nordsjælland-direktøren, ikke er selvfinansierende, og derfor er kvindefodbolden stadig primært en udgift og ikke en forretning.
- Hvis det bliver ved med at være en udgift, bliver vi ved med at være et biprodukt af Superligaen. Så har man et CSR-ben, hvor der står, at man skal gøre noget for kvindefodbolden, og så kaster man lidt penge efter det og kan krydse den boks af, men det er ikke før ligaen er selvfinansierende, at man kan tale om at det er en forretning.
Invitation til at viske tavlen ren
Derfor har Trine Hesselund Hopp Møller en opfordring til alle, der gerne vil gentænke kvindefodbolden i Danmark.
Der er brug for noget nytænkning, noget skaberkraft og kapital, hvis kvindefodbolden i Danmark ikke bare skal fortsætte som søndagsbillist, mens verden drøner forbi.
- Jeg siger ikke nødvendigvis, vi skal kopiere andre, men vi skylder os selv at forsøge at viske tavlen ren.
- Lad os nu samle dygtige, kloge mennesker i et rum, glemme alt om traditioner og spørge hinanden: Hvis vi kunne gøre det anderledes, ville vi så gøre det samme igen? Hvis der ingen regler eller rammer var, ville vi komme op med nye ideer?
- Det er en åben invitation til alle, der gerne vil være med til at se på, hvordan vi kan gentænke tingene, siger Trine Hesselund Hopp Møller.