Av, for en hammer! Troelsgaard scorer fra distancen

Sanne Troelsgaard lod højrefoden tale, da hun hamrede Danmark på 2-1 i VM-kvalifikationskampen mod Ungarn.

Sanne Troelsgaard lignede en spiller, der tænkte: "Det skal sgu være løgn, vi skal ha' den føring igen", da hun lagde an til skud efter 44 minutter i kampen mod Ungarn.

Få minutter forinden havde hjemmeholdet udlignet, og danskerne jagtede derfor på ny føringsmålet.

Det kom de til bare at vente tre minutter på, før Sanne Troelsgaard fyrede et missil af sted med højrefoden, som hamrede ind bag den sagesløse ungarske målmand, Barbara Biro.

Dermed kunne danskerne kort efter gå til pausen med et smil på læben og en føring på 2-1 i den ungarske by Györ.

Efter pausen blev det Pernille Harders tur til at komme på tavlen, da hun gjorde det til 3-1.