Måske var det retfærdigheden, der skete fyldest, da Ungarn udlignede på et straffespark kort efter det danske føringsmål.
Nadia Nadim havde nemlig få minutter forinden bragt Danmark i front på et straffespark, som i hvert fald ungarerne mente var en fejldom. Det blev begået mod Pernille Harder, der faldt til jorden i feltet efter en let berøring fra en ungarsk forsvarsspiller.
Harder nåede at tage både et par skridt og yderligere en berøring på bolden, før hun ramte græsset, og den polske dommer Ewa Augustyn fløjtede og pegede på pletten.
Forkert dom eller ej, det var Nadia Nadim tilsyneladende ligeglad med, da hun scorede sikkert.