FC Nordsjællands talent Emre Mor var for første gang med på det tyrkiske landshold, som søndag tabte 1-2 i en testkamp mod England.
Mor så dog hele kampen fra bænken.
Tottenham-stjernen Harry Kane åbnede scoringen efter blot tre minutter, men bare ti minutter senere udlignede Hakan Calhanoglu.
Kane tillod sig at sparke et straffespark begået mod Jamie Vardy forbi i 72. minut, men England snuppede alligevel sejren, da Vardy var først på en ripost i feltet med syv minutter igen.
/ritzau