Superligaklubben Sønderjyske skal i næste sæson på et europæisk eventyr.
Det står klart, efter rivalen AaB søndag aften hjemme tabte 1-2 mod Esbjerg.
Dermed kan Jakob Michelsens tropper ikke undgå at slutte i top-fire, som udløser adgang til Europa League-kvalifikationen, da der nu er ni point ned til AaB med to kampe tilbage af sæsonen.
Det er første gang i Sønderjyske historie, at klubben skal spille europæisk fodbold.
Haderslev-klubben har dog fortsat sølvmedaljerne at kæmpe for selv, lige som klubben først indtræder på et senere stadie i Europa League-kvalifikationen, hvis klubben bliver nummer to i Superligaen.
/ritzau/