De danske mestre fra FC Midtjylland står over for Southampton, sidste sæsons nummer syv fra Premier League, i deres play off-kamp til Europa Leagues gruppespil. Og der venter holdet en svær opgave, det har cheftræner, Jess Thorup, indset.
- Chancerne er vel ikke så store igen. Vi skal ramme en dag, hvor alle spiller op til 100% og lidt mere, og så skal vi have lidt held i sprøjten for at have en chance. Men chancen er der, og den forfølger vi selvfølgelig.
- Den største udfordring tror jeg bliver ders fysik, deres fart, deres speed – specielt på de fire forreste pladser, der er de rigtig dygtige. Kan vi tøjle dem, tackle dem og have mod til at turde spille vores spil, så tror jeg da, vi har en chance.
Europa League er målet
FC Midtjylland startede deres europæiske eventyr i kvalifikationen til Champions League, men blev slået ud af APOEL. Nu er målet så at nå gruppe spillet i Europa Leauge, men den sidste vej er svær.
- Vi er ikke så langt fra. Og alligevel er vi langt fra, når man ser på, hvem vi skal møde. Men nu drejer det sig om to kampe her mod Southampton, og kommer vi igennem nåleøjet, så er det fantastisk for alle. Og det er vores mål, så derfor går vi hårdnakket efter det.
- Selvfølgelig tør jeg tro på det, afslutter Thorup.